Så kom sommerhusene også med på bølgen

Udgivet den 20-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Uffe Drejer, adm. direktør home

Vi går snart ind i årets store gavetid, men på boligmarkedet har danskerne allerede været i gavehumør længe.

Der er handlet sommerhuse i et omfang, som vi ikke har set siden 2006. Og der er solgt tæt på 30 procent flere via os ejendomsmæglere i løbet af året end i samme periode sidste år. Priserne er steget 4,8 procent på et år, og det er mere end på helårshusene.

Og det er her, gavehumøret kommer ind i billedet. Et sommerhus er ofte en gave, man giver sig selv og sin familie.

Hvordan skal det så forstås? Jo, et sommerhus er ikke noget, vi har brug for på samme måde som et hus eller en lejlighed. Det er rart at have, men ikke nødvendigt. Et sommerhuskøb handler om livskvalitet og overskud - både privat og økonomisk.

De tre bølger

Sommerhusene surfer mod solnedgangen over 2017 i rigtig fin stil. Og hvis vi skal blive i terminologien, så er de sprunget på den tredje bølge.

To andre bølger er vigtige forklaringer på, hvorfor det nu ser så lyst ud efter en årrække, hvor sommerhusene stod i tusindvis med alger på til-salgskiltet. Lejlighederne var først på 'bølgen', da lyset så småt begyndte at slå sprækker i finanskrisens tunge skyer, og siden 2012 har priserne i byerne kun set én vej, og det er op.

De sidste par år er villaerne og rækkehusene for alvor kommet med - den anden bølge - og i 2016 kunne vi se tilbage på et år, hvor det meste af landet havde oplevet en fremgang i hussalget og priserne.

Når friværdien i helårshuset vokser, stiger privatforbruget typisk, og vi får bedre muligheder for at låne til mere hverdagsluksus, eksempelvis et sommerhus. Vi kan sågar låne til en lav rente, og vi har i år fået mulighed for at finansiere op til 75 procent af sommerhuset med realkreditlån. Det er nogle af de vigtigste forklaringer på sommerhusenes bølgeridt.

Opblomstring i vandkants-Danmark

På den anden side af finanskrisen er forskellene mellem land og by på boligmarkedet blevet tydeligere, og der er områder, hvor boligerne ikke bare bliver 'revet ned fra hylderne'.

Nogle af disse steder har dog attraktive sommerhusområder, der bliver begunstiget af opblomstringen i fritidshussalget. Det skaber udvikling i 'vandkants-Danmark', da der følger investeringer i halen på bolighandlerne til glæde og gavn for de lokale håndværkere.

Desuden har udlejning af sommerhuse haft et stort år, og sæsonen er blevet forlænget, uanset om man vil udleje eller bruge huset selv. Ligeledes er det blevet nemmere for pensionister at bo der hele året. Det er et kæmpe plus for det lokale butiksliv og en gave til den kommunale skattekasse.

Gaven til sig selv

Men tilbage til gaven til os selv: Vi har i home, sammen med analyseinstituttet YouGov, spurgt, hvad danskerne primært ville bruge et sommerhus til. 48 procent svarer, at de vil bruge sommerhuset selv i ferier og weekender. Syv procent siger, at de vil bo der hele året. 23 procent vil bruge det selv kombineret med udlejning. Og fem procent vil primært leje det ud.

Sommerhuset er altså en gave til os selv og familien, når vi springer ud i vandet og hver især skaber en lille sommerhusbølge.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse