Så mange huse kan du få for den dyreste villa i din landsdel

Udgivet den 03-10-2019  |  kl. 06:00  |  

Vedbæk Strandvej 328. Foto: Home

Villaen på Vedbæk Strandvej 328 i Vedbæk hører til de ekstraordinære. Ikke alene indeholder det historiske palæ ‘Rosenlund’ næsten 1.000 kvadratmeter boligareal og tilhørende cirka 600 kvadratmeter kælder. Men huset er også aktuelt det dyreste i udbud med en pris på 75 millioner kroner.

For det beløb alene kan man i øjeblikket købe 295 af landets billigste huse. Det viser en opgørelse fra Boligsiden.

"Antallet af hvor mange af de billigste huse du kan få for den dyreste villa er naturligvis afhængig af, hvad der er i udbud på markedet netop nu. Og det kan variere en del. Men det giver alligevel et indblik i det prismæssige spænd, som der er på boligmarkedet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:

"Igennem de senere år har der været en stor stigning i kroner og øre blandt de dyre boliger, og det gør selvfølgelig, at forskellen mellem de dyreste og billigste vokser."

Forskel på landsdelene

En ting er at se på forskellen på landsplan, hvor der selvsagt vil være langt imellem den dyreste og de billigste boliger. Men retter vi i stedet fokus mod de enkelte landsdele, er der også mulighed for at tilegne sig adskillige villaer for prisen på den dyreste.

For eksempel er det aktuelt dyreste hus i udbud i Nordjylland beliggende på Niels Ottesens Vej 17 i Skagen. Det sælges for knap 20 millioner kroner, og for den pris kan man omvendt få 80 af de billigste huse i samme landsdel.

Et tydeligt eksempel på at der er forskel på landsdelenes huspriser er, at den aktuelt dyreste villa i Østsjælland ligeledes koster lige knap 20 millioner kroner. Her er der tale om boligen på Brogade 22 i Køge. Men i Østsjælland kan man "kun" veksle den dyreste bolig til 17 af de billigste.

Se de dyreste villaer i de 11 landsdele her:

Landsdel Aktuelt dyreste villa Udbudspris Antal billige huse for samme pris i landsdelen
Nordjylland Niels Ottesens Vej 17, 9990 Skagen 19.995.000 kroner 80
Østjylland Kalsholtvej 12, 8600 Silkeborg 25.500.000 kroner 65
Vestjylland Grødde Huse 16, 7430 Ikast 14.500.000 kroner 54
Fyn Kogtvedvænget 11A, 5700 Svendborg 49.475.000 kroner 133
Sydjylland Strandvejen 20A+, 7120 Vejle Øst 28.000.000 kroner 93
København By Christian Winthers Vej 15, 1860 Frederiksberg C 45.000.000 kroner 17
Københavns Omegn Nybrovej 395, 2800 Kongens Lyngby 60.000.000 kroner 27
Nordsjælland Vedbæk Strandvej 328, 2950 Vedbæk 75.000.000 kroner 56
Bornholm Storedalen 14, 3770 Allinge 4.970.000 kroner 13
Østsjælland Brogade 22, 4600 Køge 19.995.000 kroner 17
Vest- og Sydsjælland Bellevuevej 7, 4720 Præstø 23.750.000 kroner 85

(Oversigten dækker kun boligtypen "villaer". Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

08:43 Aktier/tendens: Mærsk og Zealand kan få opmærksomhed ventet på rolig fredag
08:16 Novos ærkerival har sat fuld skub på udviklingen inden for svær overvægt
07:50 Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit
07:14 Obligationer/tendens: Dramatisk renteuge kan slutte mere roligt
07:09 Mærsks asiatiske konkurrenter har solid medvind fredag
06:37 Dansk aktie skiller sig ud som bedste investering inden for svær overvægt
06:34 Schweizisk storbank tror på blød landing og ser to rentesænkninger i USA i 2024
06:34 Japans centralbank fastholder renten og udskyder beslutning om stramning
06:32 Asien: Japanske aktier hjulpet af en svækket yen
06:32 Valuta: Bank of Japan udskyder strammerkurs - yen rammer svageste niveau i seks uger
06:30 Kalender med link - fredag den 14. juni
17:57 Europa/aktier: Rentestigninger gav største fald siden midten af april
17:41 Opec kalder tro på snarlig top i efterspørgslen efter olie for farlig
17:15 Torsdagens obligationer: Lidt bevægelse efter amerikanske nøgletal
17:08 Torsdagens aktier: Surt eliteindeks med banker i bund og volatile Zealand i top
16:30 UBS rygtes i forhandlinger med kinesisk partner om frasalg af Credit Suisse-selskab
15:50 USA/åbning: Positiv optakt bekræftet efter eftermiddagens nøgletal
15:36 Lufthansas investering i italienske ITA er på vej til at blive godkendt af EU
14:42 Amerikanske producentpriser viser lovende takter: Stiger mindre end ventet i maj
14:32 USA: En del flere nytilmeldte ledige end ventet i sidste uge