Så meget er boligpriserne steget i Københavns bydele

Udgivet den 13-11-2014  |  kl. 06:00  |  

Salgstiden for andelsboliger styrtdykker (Foto: Mette Hesser - Boligsiden.dk) 

Heldige københavnerne med ejerlejlighed i kvarteret omkring Nørrevold har tjent en lille halv million det seneste år bare ved at ligge på sofaen. Her er salgsprisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed nemlig steget med 5.562 kroner fra september 2013 til september 2014, og for en lejlighed på 80 kvadratmeter bliver det til en prisstigning på 445.000 kroner.

 

Med Kongens Enghave som eneste undtagelse er salgspriserne på ejerlejligheder steget i alle Københavnske bydele det seneste år, og især Nørrebro, Frederiksberg C og indre København har hævet sig højt over niveauet i 2013.

 

”Der er ingen tvivl om, at prisudviklingen er markant især i indre by og Frederiksberg C, hvor pusten til sammenligning er gået lidt af det ellers hippe Vesterbro. Til gengæld ser det ud til, at Ørestaden er være kommet op i gear; her er priserne steget med over 3.000 kroner pr. kvadratmeter”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Her er priserne steget mest

Prisen på en kvadratmeter er steget mest i Nørrevold-kvarteret, der sammen Indre by, Nørrebro, Frederiksberg C, Holmen, Islandsbrygge og Christianshavn alle har oplevet prisstigninger på over 4.000 kroner pr. solgte kvadratmeter det seneste år. Her er salgsprisen kommet op i knap 40.000 kroner pr. kvadratmeter for en lejlighed på Holmen, men prisen er på lidt mere beskedne 28.000 kroner pr. kvadratmeter på Nørrebro.

 

Er der en ny prisboble på vej?

I Københavns Kommune toppede salgspriserne på ejerlejligheder i oktober 2006, hvor en kvadratmeter blev solgt for 33.700 kroner i gennemsnit. Salgspriserne i Frederiksberg Kommune toppede i maj samme år og lå på det tidspunkt på 36.400 kroner pr. kvadratmeter.

 

I september i år lå de gennemsnitlige salgspriser på 30.000 kroner og 33.300 kroner pr. kvadratmeter i henholdsvis København og Frederiksberg kommuner. Med den nuværende prisudvikling er der dermed ikke langt op til bobleniveauet i 2006. Alligevel er der ingen grund til panik.

 

”Der sket et demografisk skred i danskernes boligvaner siden bobleåret 2006. På de syv år der er gået, er tendensen til, at folk flytter fra land til by, kraftigt forstærket. Det betyder, at den reelle efterspørgsel efter boliger i København er øget markant siden 2006, og intet tyder på, at der kommer en bølge ud af byerne. En reel efterspørgsel efter boliger fastholder interessen og også priserne. Så kan det meget vel være, at priserne stagnerer på et tidspunkt eller endda falder lidt, men lige nu er der intet, der tyder på, at der er en prisudvikling, der ikke kan holde”, siger Birgit Daetz.

 

Prisudvilking på ejerlejligheder i København og Frederiksberg kommuner

Prisudvikling på ejerlejligheder i København og Frederiksberg kommuner. (Boligsiden.dk)

 

Forskel i gennemsnitlig kvadratmeterpris på ejerlejligheder fra 2013 til 2014 

Forskel i gns kvm-pris på ejerlejligheder fra 2013-2014 (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:14 Den daske valutareserve vokser - Nationalbanken udlod intervention for 16. måned i træk
17:06 Tirsdagens aktier: Præsident Biden tog glansen af Novo i halvsurt marked
17:03 Tirsdagens obligationer: Lille rentefald oven på inflationsrapport
16:49 USA godkender nyt havvindprojekt - er nu oppe over 13 gigawatt samlet
16:37 Feds Powell byder økonomisk udvikling velkommen - men der skal mere til
15:54 USA/åbning: Tesla stiger på salgstal - Biden sænker Lilly
15:39 Novo Nordisk dykker efter præsident Biden kræver lavere priser på Wegovy og Ozempic
15:36 Mærsks topchef advarer om "massive" konsekvenser fra angreb i Det Røde Hav
14:59 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
14:53 Pandoras aktiekurs går under 1000 kr. for første gang i fem måneder
14:29 Valuta: Dollar holder fast efter pæn optur
13:41 USA/tendens: Flere store navne hænger i bremsen - fald i sigte
13:16 Mediemilliardær Barry Diller overvejer bud på Paramount
12:29 Alm. Brand får højere kursmål hos Nordea efter frasalg
12:27 Europa/aktier: ISS-rival falder tungt oven på salgstal
11:46 Obligationer/middag: Lille rentefald holder ved oven på inflationstal fra eurozonen
11:33 Aktier/middag: ISS er agterlanterne i halvsurt marked
11:29 Økonomer: Europæisk inflation går langsomt mod målet mens kerneinflation holder ved
11:24 Boozt får sænket anbefaling hos Danske Bank der venter sløj afslutning på kvartalet
11:17 Feds Goolsbee anbefaler beslutningstagere at indstille sig på rentenedsættelser