Så meget stiger sommerens flybillet

Udgivet den 28-05-2010  |  kl. 12:45  |  

Rigtig mange danskere vælger at flyve til deres sommerferiedestination for at spare transporttid. Men skal der også spares på pengepungen, skal flybilletten bookes i god tid. Det viser beregninger fra FDM travel.

Planlægger du at flyve på sommerferie, skal du holde godt øje med priserne på flybilletterne. Prisen stiger nemlig på de fleste afgange, jo tættere man kommer afrejsedatoen viser en gennemgang af flypriserne det seneste halve år, som FDM travel har foretaget på populære sommerferiedestinationer.

- Skal man på sommerferie et sted med få, direkte flyafgange, er prisen også tilsvarende højere, og her skal man være ekstra opmærksom på, at billetterne kun bliver dyrere og dyrere, jo tættere man kommer på afgangen. Derimod kan man med fordel holde øje med prisen, hvis man skal flyve til en destination med flere direkte afgange fra Danmark. Men som tommelfingerregel bliver billetterne altid dyrere jo kortere tid der er til afrejsen, siger Brian Andersen, marketingschef i FDM travel.

FDM travel har undersøgt prisudviklingen på flybilletter til en række klassiske sommerferiedestinationer som San Francisco, New York, Miami, Bangkok, Paris, Palma de Mallorca, Nice, Barcelona, Kreta, Lissabon, Firenze, Rom og Algarve.

Her er Kreta den destination, der procentvis er steget mindst, mens der næsten er sket fordobling i priserne til Algarve i Portugal, hvor der kun er et selskab, som flyver direkte. På www.fdm-travel.dk/flypriser er der samlet en oversigt over, hvordan priserne har udviklet sig uge for uge. Her kan man se, at selvom priserne løbende stiger, så er der perioder, hvor priserne dykker lidt. Senest har askeskyen medført en række kampagnetilbud for at få gang i sommerferiesalget. Og det er muligt at finde billigere billetter, hvis man kender til de bedste rejsetips.

- Jo mere fleksibel man er med afrejsedage, jo bedre pris kan man få. Fx er det meget billigere at flyve hjem fra USA søndag i stedet for lørdag. Og i nogle tilfælde kan man spare penge ved at mellemlande. Vil man have fat i de bedste priser, så skal man holde øje med kampagnetilbud og tilmelde sig nyhedsbreve, da det er her de bedste priser bliver annonceret først, siger Brian Andersen.

Alle priser er indhentet mandag formiddag i perioden 5. november 2009 til 24. maj 2010 og afspejler den samlede pris for en billet bestilt via internettet. Den angivende pris er for den billigste, direkte flyvning til destinationen i sommerferieperioden 10.- 24. juli.

 

 

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag
11:48 Novo Nordisk er sat på JPMorgans katalysatorliste forud for Cagrisema-data
11:44 Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer
09:57 ALK-aktien i vejret efter milliardaftale om næsespray
09:56 ALK-aktien i vejret milliardaftale om næsespray
09:32 Huscompagniet spås lovende 2025 af Danske Bank: Stigende omkostninger bag sænket kursmål
09:27 Aktier/åbning: Positiv ugestart med nyt om Vestas og ALK-Abelló
09:14 Aquaporin indgår milepælsaftale i Centralasien