Salg af FLS Aerospace endeligt gennemført

Udgivet den 28-06-2004  |  kl. 08:56  |  

FLS Industries har mandag afsluttet salget af FLS Aerospace til den schweiziske flyvedligeholdelses-virksomhed SR Technics. Prisen er som meddelt 9. februar 2004 ca. 350 mio. kr., oplyser FLS.

Aftalen indebærer, at køber overtager selskabets pensionsforpligtelser og forpligtelser i forbindelse med restrukturering af FLS Aerospace.

I note 32 i årsrapporten for FLS Industries står ”I forbindelse med salg af virksomheder afgives der normale indeståelser overfor den købende virksomhed. Der hensættes til imødegåelse af skønnede tab på sådanne indeståelser.”

I forbindelse med dette salg er der givet en række indeståelser, hvis beløb og risiko er blevet nøje vurderet og hensat allerede i forbindelse med udmeldingen af salget 9. februar 2004 og indregnet i 2003 regnskabet for FLS Industries. Vurderingen af de samlede risici i forbindelse med indeståelser er i dag den samme som i årsrapporten for 2003.

Udgivet af: NPinvestordk