Salget af byggegrunde tog stort fald i tredje kvartal

Udgivet den 27-10-2021  |  kl. 06:00  |  
Byggegrund (Foto: Boligsiden.dk)

Byggegrund. Foto: Boligsiden

Det seneste halvandet år har budt på et decideret boom i salget af byggegrunde. Det boom er nu slut. I hvert fald er der solgt færre grunde i tredje kvartal end i samme periode sidste år. Langt færre. Og faldet er endnu vildere, hvis vi sammenligner med første og andet kvartal i år.

"Der er sket et markant skifte i salget af byggegrunde fra den første halvdel af i år og til efteråret. Salget i tredje kvartal er mere end halveret, hvis vi sammenligner med første kvartal, der ellers normalt er den sløveste del af året. Det vidner om, at det her marked har oplevet et enormt boom, som nu lader til at være overstået," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Dermed følger salget af byggegrunde tendensen for de fleste andre boligtyper. Faldet er bare langt større.

"Det store boom i byg-selv-trenden kom samtidig med et generelt stigende boligsalg og et deraf følgende kraftigt fald i udbuddet. Nu hvor der er solgt mange byggegrunde, er der også langt færre grunde i udbud, og det lægger en naturlig dæmper på salget," siger Birgit Daetz og fortæller, at der også er en række andre årsager til det markante fald:

"Der er lang ventetid hos byggefirmaerne, håndværkerne har travlt, og der er mangel på byggematerialer. Det får nogle købere til at vente eller vælge en bolig, der allerede er bygget."

Stadig mange salg historisk set

På trods af det store fald i salget af byggegrunde er det "bare" faldet til et niveau, der er lidt højere end før corona.

"Som det er tilfældet på mange andre dele af boligmarkedet, er faldet i salget måske nok markant i forhold til coronatiden, men salget af byggegrunde er nu igen på niveau med før corona. Faktisk var salget i tredje kvartal højere end i samtlige kvartaler af 2019," siger Birgit Daetz.

Der er solgt i alt 4.278 byggegrunde i de første ni måneder af i år. Tager vi hele sidste år, blev der solgt rekordhøje 4.521 byggegrunde. Dermed vil det samlede salg formentlig allerede overgå sidste år her i slutningen af oktober.

Udvikling i salget af byggegrunde:

Kvartal Antal salg
1. kvartal 2020 809
2. kvartal 2020 1.106
3. kvartal 2020 1.260
4. kvartal 2020 1.346
1. kvartal 2021 1.800
2. kvartal 2021 1.591
3. kvartal 2021 887

(I tabellen indgår både salget af helårsgrunde og fritidsgrunde. Kilde: Boligsiden)

The post Salget af byggegrunde tog stort fald i tredje kvartal first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:06 Mærsk og rivaler risikerer havnestrejker: HSBC har bud på hvor stor kapacitet der bindes op
11:56 Aktier/middag: Carlsberg topper indeks i plus på rentehåb og kinesiske lempelser
11:42 Europæiske olieselskaber rasler til bunds med faldende priser
11:28 Regeringsløfte om hjælpepakker sender kinesiske aktier på bedste ugekurs i et årti
11:11 Netcompany får aftale med udenrigsministeriet om it-system
10:40 Ny Commerzbank-topchef varsler første møde med Unicredit fredag og lover mere udlodning-NY
09:34 Ørsteds anbefaling sænkes til "neutral" hos europæisk børshus
09:30 Jyske Bank ser kursfald i september som god anledning til at købe op i Demant
09:27 Obligationer/åbning: Renten dykker let før en stribe af taler fra centralbank-topfolk
09:21 ISS-rivalen Sodexo sendes baglæns af amerikanske opkøbsplaner
09:14 Aktier/åbning: Mærsk og DSV tager teten i grøn start - Coloplast falder som den eneste
09:08 H&M styrtdykker efter skuffende tredje kvartal og opgivet 2024-mål
08:24 Novo Nordisk indgår samarbejde med tysk biotekselskab
08:22 Aktier/tendens: Novo og Mærsk kan trække fokus på dag med mange taler
08:08 Tysk forbrugertillid bliver uventet bedre
07:41 Pandora i opgør med Finanstilsynet over tilbageholdt information
07:14 Obligationer/tendens: En stribe af taler kan sætte retningen
07:10 Råvarer: Oliepriserne står i tomgang efter fald onsdag aften
06:41 Asien: Himmelflugten fortsætte med ufortrøden kraft
06:37 Mærsks asiatiske konkurrenter viser blandede takter torsdag