Salget af huse i Hovedstaden falder

Udgivet den 03-06-2018  |  kl. 06:00  |  
Villa (Foto: Boligsiden.dk)

Villa. Foto: Boligsiden.dk.

I årets første fire måneder er der solgt omtrent 550 flere huse end i samme periode sidste år. Salgskurven fortsætter altså sin kurs opad efter et 2017, der overgik både de foregående år og de flestes forventninger. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.dk.

Alt er imidlertid ikke helt, som det plejer. For mens salget i Jylland, på Fyn og Sjælland er stigende, falder det med fire procent i Region Hovedstaden.

"Ser vi på Københavns Kommune alene, afviger salget fra januar til april med meget få handler i forhold til samme periode sidste år, mens andre markeder i Region Hovedstaden som Københavns Omegn, Nordsjælland og Bornholm falder. For eksempel ser vi nu langt færre handler i kommuner som Rødovre, Ishøj og Vallensbæk, som ellers har været i vækst længe. Udviklingen skyldes, at priserne mange steder i Region Hovedstaden er steget så meget, at færre har råd til at købe," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Region Sjælland og Region Syddanmark har oplevet det største boost i antal handler i årets første fire måneder. Her er antallet af handler steget otte procent.

Vil du se, hvilke huse der er salg i Region Hovedstaden lige nu? Så klik her.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder