Salget af lejligheder stiger i november og er på højeste niveau siden maj

Udgivet den 17-12-2021  |  kl. 06:00  |  
Lejligheder København (Foto: Boligsiden.dk)

Lejligheder København (Foto: Boligsiden)

Der er kommet gang i lejlighedssalget her kort før, at 2021 er slut. Det viser nye handelstal fra Boligsiden.

Ejendomsmæglerne i Danmark har nemlig solgt 1.736 ejerlejligheder i november. Det er syv procent flere end i oktober og det højeste månedlige antal salg siden maj, der var den sidste af de rigtig hede salgsmåneder.

"Efter fem vilde måneder i starten af året har der været en periode, hvor salget har været, som det plejer. Nu ser vi en stigning i salget af lejligheder fra oktober til november, hvor vi ellers ofte ser et fald. Den øgede aktivitet kan skyldes de seneste måneders stagnation i priserne. Køberne har i store træk haft de samme priser at forholde sig til i noget tid. Det gør det overskueligt at købe. Samtidig sælger lejlighedsejerne måske nu, hvor priserne endnu ikke er faldet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Stigningen i lejlighedssalget kan især aflæses på de store markeder København og Aarhus, hvor salget i november er henholdsvis 8 og 16 procent højere end i oktober.

Det samlede boligsalg stiger også

Det er dog ikke kun salget af ejerlejligheder, der stiger. Hussalget er også en smule højere i november end i oktober, og det samlede antal af handler på tværs af alle boligtyper er også steget.

"Generelt er der kommet lidt mere gang i boligsalget igen her hen mod slutningen af året, efter salget ellers dalede i løbet af sommeren og i de første efterårsmåneder. Når det er sagt, er vi fortsat langt fra de handelstal, vi så i foråret. Meget langt. Sammenligner vi for eksempel november med marts, er salget 40 procent lavere i november. På den måde var aktiviteten i årets første fem måneder en helt anden verden, end den vi taler om nu," siger Birgit Daetz.

Det betyder også, at den atypiske november-stigning ikke nødvendigvis er et varsel om et nyt boom i antallet af bolighandler - også selv om vi nu igen oplever coronarestriktioner, som sidste år satte skub i boligsalget.

"Ser vi på de foreløbige tal for de første uger af december, er salget en smule mindre end i november. Det følger den tendens, vi plejer at se. Nemlig at afslutningen af året for mange er helliget julesysler med familien, og at et eventuelt boligkøb derfor bliver sat på pause," siger Birgit Daetz.

Se udviklingen i alle kommuner og træk pdf for den kommune, du interesserer dig for.

Udvikling i salget af boliger i november 2021:

Boligtype November 2021 Ændring fra okt-nov 2021 (i %) Ændring fra nov20-nov21 (i %)
Villa og rækkehus 4.849 2 % -14 %
Ejerlejlighed 1.736 7 % -19 %
Sommerhus 746 -2 % -40 %
Alle boligtyper 8.112 4 % -21 %

(Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden)

Sådan har lejlighedssalget udviklet sig i 2020 og 2021:

Måned 2020 2021
Januar 1.510 2.116
Februar 1.613 2.473
Marts 1.300 2.586
April 1.089 2.015
Maj 1.581 2.016
Juni 1.957 1.725
Juli 1.903 1.414
August 1.721 1.568
September 2.095 1.649
Oktober 2.163 1.627
November 2.151 1.736
December 1.905 -

(Kilde: Boligsiden)

The post Salget af lejligheder stiger i november og er på højeste niveau siden maj first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Nvidia, Apple, Microsoft
06:30 Kalender med link - torsdag den 11. juli
17:48 Europa/aktier: Alle sektorer bidrog til optur - men norsk aktie skilte sig ud
17:07 Onsdagens aktier: DSV og Coloplast førte an i dansk aktierevanche - og rekord i NKT
17:02 Onsdagens obligationer: Europæiske rentefald op til amerikanske inflationstal
16:55 Manchester United belønnes for kvartalsregnskab
16:31 Sats på britisk rentesænkning i august sænkes efter centralbankkommentar
15:59 Mærsk bekræfter angreb mod skib efter melding fra houthibevægelsen
15:42 AMD køber finsk AI-selskab i rivalkapløb med Nvidia
15:36 USA/åbning: De syv giganter forlænger aktiefesten fra start onsdag
15:13 Ennogie må se ende på vinderstime: Periode med tocifrede stigninger afløst af stort fald
15:04 Tørlastindeks stiger efter fem dage i træk med fald
14:36 USA/tendens: Rekordernes tid fortsætter med stigninger til de syv giganter i formarkedet
14:34 Novo Nordisk indgår aftale med statsejet medicinalselskab i Indonesien
14:25 Flere medlemslande overskrider oliekartels frivillige nedskæringer
13:57 Valuta: Aftagende inflation svækker den norske krone
13:33 Amerikanske 3M sendes baglæns efter uventet direktørafgang
13:10 Goldman Sachs anbefaler Novo over europæiske aktier som er afhængige af kinesisk salg
12:57 Europa/aktier: Norsk forsvarsaktie stikker af i revancherende europæisk marked
12:52 Microsoft og Apple afstår bestyrelsesposter i OpenAI efter øget myndighedsgranskning