SAM: Carlsberg er noget tynd i toppen
I forhold til koncernens størrelse og art er Carlsberg "tynd i toppen", og det var nok værd at satse her med mindre anden række i systemet er meget stærk, skriver analytiker Lau Svenssen fra Scandinavian Asset Management (SAM) onsdag i en kommentar til chefskiftet i Carlsberg.
Direktionen omfatter end ikke en person, der har dybtgående bryg-viden, så nu er det "general management". som har overtaget toppen. Ser man frem ad er Carlsberg nok ikke dårligere i dag end i går, men uklarheden er en negativ afvigelse, som skal absorberes.
Carlsberg's ændring af topledelsen lever ikke lige frem op til tiden krav om fyldestgørende information, mener SAM.
- Aktionærerne er trods alt dem der betaler direktionens løn og har risikoen ved deres handlinger. Konklusionen ser ud til at være at man fastholder strategien, men ændrer/indskrænker ledelsen, hedder det.