Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 09:42  |  
Arkiv: Foto

Sampos overtagelse af Topdanmark sker efter en årrække som storaktionær i det danske forsikringsselskab. De seneste års strategiændringer hos begge selskaber gjorde, at timingen var rigtig i jagten på fuldt ejerskab. Nu er tiden for store opkøb dog nok også forbi, siger Sami Taipalus, chef for investor relations hos Sampo.

- Både Sampo og Topdanmark har taget skridt i retning af udelukkende at fokusere på skadesforsikring, så vi har meget ens strategier nu, siger Sami Taipalus til MarketWire i forbindelse med et investorarrangement hos HC Andersen Capital i København.

- Når der er mindre kompleksitet, og man skal være uenige om færre ting, så bliver det lettere at blive enige om en transaktion, siger han videre.

Topdanmarks skifte mod udelukkende at fokusere på skadesforsikring blev markeret af salget af selskabets livs- og pensionsforretning til Nordea tilbage i 2022. Samtidig har Sampo frasolgt flere positioner, som ikke relaterede sig til skadesforsikringer, som blandt andet inkluderede aktier i Nordea.

Sampo ejer i forvejen det danske skadesforsikringsselskab If.

Sami Taipalus vægt på, at Sampos voksende størrelse har muliggjort opkøbet af Topdanmark.

- Gennem de strategiske ændringer, som Sampo har foretaget i løbet af de sidste tre år, har vi været i stand til at opnå en værdiansættelse, der er meget mere sammenlignelig med Topdanmark. Det betød, at vi var i stand til at lave en økonomisk fornuftig aftale for os og for Topdanmarks aktionærer, siger han.

DE STORE OPKØB HØRER FORMENTLIGT FORTIDEN TIL NU

Sami Taipalus påpeger, at Sampo har opnået en markedsposition i Norden, som man er mere end tilfreds med. Derfor ligger større opkøb heller ikke i kortene.

- Jeg tror, at vi som virksomhed stort set er færdige med de store opkøb. Der er ikke meget mere for os at købe som forsikringsselskab, siger Sami Taipalus.

Mindre opkøb kan dog formentlig komme på tale i fremtiden, når der skal hentes særlige kompetencer ind, siger Sami Taipalus.

- Det, vi måske kan gøre, er at tilføje mindre virksomheder med specifikke evner til vores portefølje, men vi forventer ikke, at der vil ske store transaktioner i Norden i fremtiden. Vi har så gode markedsandele i de nordiske lande nu, siger han.

Sampo har torsdag anden handelsdag på Nasdaq-børsen i København og er startet dagen med en stigning på 0,6 pct. til 310,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:15 Genmab i største fald i flere år: Over 9 mia. kr. barberet af børsværdien
17:07 Tirsdagens aktier: Genmab styrtdykkede til laveste niveau siden 2020 - tæsk til Netcompany
17:06 Tirsdagens obligationer: Fornyet risikovillighed sendte renten op
16:26 USA/åbning: Nervøse investorer holder krudtet tørt - Nvidia fortsat under pres
16:15 Forbrugertilliden i USA falder mere end ventet
16:12 Genmab i "bemærkelsesværdigt" fald: Dykker næsten 10 pct. uden nyt
16:00 USA/åbning: Nervøse investorer sender aktierne i rødt - Nvidia fortsætter ned
15:24 Carlsberg stiger for 11. børsdag i træk: Prognosen i fokus i næste uges regnskab
14:51 USA/tendens: Lille revanche til Nvidia efter mandagens panik
14:42 Tørlastindeks falder for ellevte dag i træk
14:35 Salget af varige goder i USA faldt overraskende i december
13:58 Europa/aktier: Grønne markeder efter mandagens AI-panik
13:51 Nvidia i lille revanche efter mandagens tab på 4200 mia. kr.
12:49 MT Højgaard Danmark skal opføre domicil for Grundfos
12:41 General Motors overrasker positivt med både kvartalstal og 2025-prognose
12:11 Obligationer/middag: Roligt rentemarked med pil op
11:51 Aktier/middag: Kurstæsk til Netcompany efter skuffende regnskab og Genmab i hullet
11:32 Svensk medicinudstyrsfirma stiger tocifret efter stærkt regnskab
11:20 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig
10:57 Genmab styrer mod laveste lukkekurs i knap fem år: Partners afgørelse spøger stadig