Sanistål blev ramt af Covid-19 men venter fremgang i andet halvår

Udgivet den 27-05-2020  |  kl. 13:57  |  
Arkiv: Foto

Sanistål oplevede i første kvartal tilbagegang i både omsætning og indtjening efter at være blevet påvirket af Covid-19-krisen.

Viruspandemien medførte blandt andet forskydninger af salget i Danmark over mod produkter og kunder med lavere marginer, fremgår det af regnskabet, der er offentliggjort onsdag eftermiddag.

Omsætningen faldt 3 pct. til 384 mio. kr., og selskabet anfører, at faldet var mest udtalt efter Covid-19-udbruddet.

Driftsindtjeningen (EBITDA) faldt endvidere til 32 mio. kr. fra 51 mio. kr. i første kvartal 2019.

- Resultaterne i første kvartal er fornuftige, situationen taget i betragtning. Covid-19 har været og er stadig en reel udfordring, men vi er tilfredse med, at forretning og aktivitetsniveau har vist sig at være rimeligt robuste efter de seneste års optimeringer.

- Vi fastholder forventningerne til året og går stadig ud fra, at resultaterne bliver bedre i andet halvår, i takt med at markedsforholdene normaliseres, siger administrerende direktør Christian B. Lund i regnskabet.

Sanistål nedjusterede 26. marts forventningerne til et EBITDA i niveauet 100-150 mio. kr. fra tidligere 125-150 mio. kr., og de forventninger gentages i onsdagens regnskab.

Tabel over Saniståls for første kvartal af 2020:

Mio. kr. Q1 2020 Q1 2019 FY 2019
Omsætning 834,0 861,9 3273,5
EBITDA 32,3 51,4 69,9

Saniståls forventninger til 2020:

Mio. kr. Ved Q1 2020 Før Q1 2020
EBITDA 100-150 100-150

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder