SAS og Luftfartsfunktionærerne er blevet enige om en 4-årig overenskomstaftale

Udgivet den 16-02-2000  |  kl. 15:59  |  

København--16. februar--NetPosten--SAS er blevet enige med Luftfartsfunktionærerne om en 4-årig overenskomstaftale. Aftalen dækker ca. 1550 funktionærer i SAS Danmark, fremgik det onsdag af en pressemeddelelse.

- De næste fire år burde vi få fred og ro til at koncentrere os om at udvikle vores arbejdsplads - sideløbende med, at vi får en fornuftig hyre for vores flid, tid og kundskaber, siger tillidsrepræsentant Nicolas Fischer.

Der er fundet løsninger på strukturelle elementer i lønsystemet, som er til gavn og glæde for begge parter. Der er desuden enighed om, at der skal arbejdes med "det rummelige arbejdsmarked".

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder