SAS/Sydbank: Svage trafiktal kan fremtvinge ny spareplan

Udgivet den 07-04-2014  |  kl. 12:17  |  
SAS

Påskens placering har været ensbetydende med pæn passagervækst for SAS i marts, men samtidig oplever flyselskabet et fortsat pres på billetpriserne, og fortsætter den udvikling, skal SAS-ledelsen snart til at se på endnu et besparelsesprogram.

Det vurderer Jacob Pedersen, SAS-analytiker i Sydbank, efter at SAS mandag har offentliggjort trafiktal for marts.

SAS opnåede i marts en stigning i passagertrafikken målt på antal fløjne passagerkilometer, RPK, på 3,3 pct. i forhold til samme måned i 2013.

- Trafikvæksten lander stort set som ventet. SAS formår at øge passagertrafikken, men det skal ses i det lys, at påsken faldt i marts sidste år, og ingen påske er lig med mere businesstrafik, da påsken betyder, at SAS indskrænker programmet, siger Jacob Pedersen til Ritzau Finans.

Han mener, at det er svært at vurdere den præcise effekt af påsken, men konstaterer samtidig, at den positive passagertrafik skal holdes op imod en markant højere sædekapacitet, som steg 8,4 pct. i forhold til marts sidste år.

- Trafikvæksten har altså været noget dyrere at hente hjem, da SAS har brugt væsentlig flere flyvetimer på at skabe væksten, og det giver så også udslag i en svagere belægning (flyselskabets evne til at fylde flyene red.), end jeg havde ventet, siger Jacob Pedersen med henvisning til belægningsprocenten i marts, som landede på 69,5 pct. - et fald på 3,4 pct. point i forhold til sidste år.

Samtidig med trafiktallene offentliggjorde SAS den valutajusterede yield, der dækker over omsætningen per fløjet passagerkilometer. Yielden udregnes en måned efter de øvrige tal og viste et fald på 6,9 pct. i februar.

Den negative udvikling er ifølge Jacob Pedersen et udtryk for, at flyselskabets trængsler forsætter, og det bør være en kile til bekymring hos ledelsen.

- Hvis de næste måneders yield kommer til at se sådan ud, så skal ledelsen have fundet papir og blæk frem for at lave nye planer i forhold til at reducere omkostningerne, siger han.

I indeværende regnskabsår regner SAS med en indtjeningseffekt på 1,2 mia. skr. fra flyselskabets besparelsesprogram 4XNG.

- Jeg vil dog stadig sige, at vi skal se denne trend fortsætte endnu et par måneder eller tre, før det bliver presserende med nye omkostningsbesparelser. Men faktum er, at vi nu har set et lille halvt år, hvor presset på billetpriserne har været så tungt, at SAS omkostningsbesparelser ikke har kunnet kompensere for det, siger han.

For marts venter SAS igen en negativ yield, og det er ifølge Jacob Pedersen en smule bekymrende, da yielden i marts er positivt påvirket af påskens placering, der påvirker trafikvæksten positivt.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel