Saudi Arabien vil finjustere oliepriserne i intervallet 20-25 dollar
København--29. marts--NetPosten--Den Saudi Arabiske olieminister Ali al-Naimi, udtalte onsdag, at OPEC vil finjustere oliemarkedet, og at det vil ske med forhøjelser eller nedskæringer i udbuddet hvis det bliver nødvendigt.
- Vi vil være på vagt i forhold til en række variable, med det mål for øje at holde markedet i balance, sagde Naimi i et interview med Reuters.
Han sagde samtidig at det ikke kun er et spørgmsål om at hæve produktionen, men at der også kan blive tale om at holde pumperne tilbage i situationer med for lave priser.
Haimi understregede dog at OPEC har til hensigt at holde oliepriserne i et intetval på mellem 20-25 dollar pr. tønde North Sea Brent olie.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›