Scandinavian Tobacco Group A/S: Optagelse af emner på dagsordenen for den ordinære generalforsamling

Udgivet den 28-02-2018  |  kl. 08:00  |  

SELSKABSMEDDELELSE

Nr. 2/2018

                                                                                  København, 28. februar 2018

Optagelse af emner på dagsordenen for den ordinære generalforsamling

Scandinavian Tobacco Group A/S' ordinære generalforsamling finder som tidligere meddelt sted den 26. april 2018.

Aktionærer, der ønsker at fremsætte forslag til behandling på generalforsamlingen, skal skriftligt meddele dette til bestyrelsen, så det er bestyrelsen i hænde senest den 14. marts 2018.

Fremsendelse af forslag kan ske til investor@st-group.com eller til Scandinavian Tobacco Group A/S, Sydmarken 42, 2860 Søborg. Henvendelsen bedes mærket Ordinær generalforsamling.

For yderligere information kontakt venligst:
Torben Sand, Head of Investor Relations
telefon: +45 7220 7126 eller torben.sand@st-group.com

Simon Mehl Augustesen, Director of Group Communications, telefon: +45 7220 7152
eller simon.augustesen@st-group.com

Om Scandinavian Tobacco Group

Scandinavian Tobacco Group A/S er sammen med sine dattervirksomheder (Koncernen) en af verdens førende producenter af cigarer og traditionel pibetobak. Koncernen fremstiller desuden finskåren tobak og sælger tobaksrelateret tilbehør. Koncernen fremstiller og sælger 3 mia. cigarer og 5.000 tons pibetobak og finskåren tobak årligt. Scandinavian Tobacco Group vurderer, at det er det eneste selskab i verden, der har et strategisk kernefokus på fremstilling og distribution indenfor alle disse tobakskategorier.

Scandinavian Tobacco Group har en førende position på markedet for maskinfremstillede cigarer i Europa, markedet for håndrullede cigarer i USA, markedet for internet- og katalogbaseret detailsalg af cigarer i USA, markedet for traditionel pibetobak på globalt plan samt på udvalgte markeder for fintskåren tobak.

Med en diversificeret portefølje bestående af mere end 200 varemærker har Scandinavian Tobacco Group sikres et komplementerende sortiment af etablerede globale og lokale varemærker. Inden for cigarsegmentet omfatter porteføljen Café Crème, La Paz, Macanudo, CAO, Partagas (USA) og Cohiba (USA). Pibetobaksmærkerne omfatter Captain Black, Erinmore, Borkum Riff og W.Ø. Larsen, mens de førende varemærker inden for finskåren tobak inkluderer Bugler, Break, Escort, Bali Shag og Tiedemanns.

Koncernen havde pr. 31. december 2016 ca. 7.600 medarbejdere i den Dominikanske Republik, Honduras, Nicaragua, Indonesien, Europa, New Zealand, Australien, Canada og USA.

For yderligere information henvises til www.st-group.com.

Scandinavian Tobacco Group A/S
Sydmarken 42
DK-2860 Søborg
Danmark

CVR 31 08 01 85

Indkald forslag til ord.gf, 28.2.2018


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Scandinavian Tobacco Group A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk