Schouw/SHB: Sænker kursmål til 601 kr. efter skuffende regnskab

Udgivet den 13-03-2019  |  kl. 09:17  |  
Aktie tabel

Handelsbanken har fået et mindre positivt syn på Schouw-aktien, efter at selskabet fredag præsenterede sit regnskab for sidste kvartal af 2018.

Skuffende tal, forsigtige forventninger til 2019 og estimat-ændringer hos Handelsbanken betyder, at kursmålet sænkes til 601 kr. fra tidligere 634 kr., fremgår det af publikationen Børsnyt.

- For 2019 venter Schouw & Co. et driftsresultat (EBITDA) i niveauet 1815-1975 mio. kr., der svarer til en vækst på mellem 15 og 25 pct.

- Dette er dog noget lavere end konsensus, der forventer et driftsresultat på 2046 mio. kr. Til sammenligning forventer vi et driftsresultat på 1992 mio. kr., skriver Handelsbanken.

Vækstudsigterne for divisionen Biomar, der leverede et "godt resultat" i kvartalet, er dog fortsat til Handelsbankens smag, hvorfor anbefalingen om et "køb" af aktien fastholdes.

- På trods af det konkurrencemæssige pres i Biomar ser vi fortsat positivt på vækstudsigterne. Derudover ser vi en god mulighed for forbedring for GPV (specialist inden for både elektronik og avanceret mekanik) og Fibertex Personal Care i perioden 2019-2020, lyder det.

Siden regnskabet er Schouw-aktien faldt 7,1 pct. til en pris på 504,50 kr.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder