SEB Q1: Mindre gebyr- og provisionsindtægter gav skuffelse - NY

Udgivet den 23-04-2013  |  kl. 07:51  |  

Den svenske bank SEB kom lidt dårligere ud af første kvartal end forudset af analytikerne, blandt andet efter lidt skuffende gebyr- og provisionsindtægter.

Banken havde nettorenteindtægter på 4459 mio. skr. og gebyr- og provisionsindtægter på 3247 mio. skr., hvor der ifølge SME Direkt var ventet 4429 mio. skr. og 3420 mio. skr. på de to poster.

Omkostningerne landede på 5588 mio. skr. i kvartalet, nogenlunde som forudset, mens nedskrivningerne udgjorde 256 mio. skr. eller 0,07 pct. Sidstnævnte var pænere end forudset af analytikerne i SME Direkts rundspørge.

Det gav et driftsresultat på 3717 mio. skr. og et nettoresultat på 3009 mio. skr. - begge lidt svagere end estimaterne på henholdsvis 3935 mio. skr. og 3113 mio. skr.

- SEB fremviser et stabilt resultat i en verden præget af fornyet uro. Usikkerheden har tøjlet virksomhedernes investeringslyst. I det dæmpede forretningsklima har vi fortsat med at skabe nye kunderelationer og styrket vores forretning på samtlige hjemmemarkeder, udtaler SEB-chef Annika Falkengren i forbindelse med regnskabet.

SEBs danske forretning viser en resultatfremgang til 388 mio. kr. i første kvartal, hvilket er en stigning på 25 pct. i forhold til samme periode året før.

I Danmark gør SEB sig især i pension, handelsaktiviteter og som bank for store virksomheder.

- Vores målrettede strategiske investering med henblik på at blive en foretrukken relationsbank for de større danske virksomheder har resulteret i en fin tilgang af nye kunder i et konkurrencepræget marked, udtaler Peter Høltermand, landechef for SEB i Danmark.

Ifølge landechefen oplever SEB forøget aktivitet inden for udstedelse af virksomhedsobligationer.

- Vi i SEB har været involveret i flertallet af de udstedelser, der har været på det danske marked, udtaler han.

/ritzau/FINANS

Sine Schack Vestergaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til