Selskaber klar til kamp om Transavia passagerer
København Lufthavns femte største luftfartselskab Transavia, offentliggjorde i går sine planer for at lukke sine aktiviteter ned i Danmark. Cimber Sterling –aktien tog et gevaldigt kurshop i går på nyheden, men selskabet er ikke alene om at ville overtage Transavia passagererne.
Også lavprisselskaberne Norwegian og Easy Jet melder sig ind i kampen om passagererne.
- Vi har stor succes i Danmark og oplever solid efterspørgsel på vores ruter. Vi vil derfor gå målrettet efter at udfylde det hul, som Transavia efterlader i markedet, siger Norwegian’s danske presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen til CHECK-IN.dk.
Hos Easy Jet bekræfter man også interessen.
- Vi fastholder målet om at vokse i København. Vores nye ruter til Paris og Basel er startet godt, og vi vil kigge nøje på de ruter, som Transavia opgiver, for at sikre, at vores danske kunder har tilstrækkeligt med valgmuligheder, siger Thomas Haagensen, Easy Jet’s Regional Manager for Nordeuropa til CHECK-IN.dk.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1184
- næste ›