Selskabernes forventninger - fredag den 24 april

Udgivet den 24-04-2020  |  kl. 06:30  |  

FREDAG DEN 24 APRIL

======================

TOPDANMARK (Q1)

Topdanmark valgte den 21. marts som følge af COVID-19 pandemien og den kraftige volatiliitet, den har ført med sig, at suspendere resultatprognosen for 2020, indtil effekten af pandemien kan vurderes. Den tidligere resultatprognose lød på et resultat efter skat og før afløbsresultat på 950-1050 mio. kr.

TIRSDAG DEN 28 APRIL

======================

COLUMBUS (Q1)

Columbus har indtil videre valgt at vente med at give forventninger for 2020, da udviklingen er vanskelig at forudsige som følge af den usikkerhed, som COVID-19 har medført.

FLSMIDTH (Q1)

FLSmidth valgte den 21. marts som konsekvens af den globale usikkerhed, som COVID-19 pandemien har ført med sig, at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020. FLSmidth ventede tidligere en omsætning på 18,5-20,5 mia. kr. og en overskudsgrad på EBITA-niveau på 8-9 pct.

RTX (Q2)

RTX venter for 2019/20 en omsætning på 620-650 mio. kr., et EBITDA-resultat på 105-120 mio. kr. og et EBIT-resultat på 75-90 mio. kr.

UNIBREW (Q1)

Royal Unibrew valgte den 19. marts at suspendere sine forventninger til 2020 som følge af en reduceret finansiel gennemsigtighed, der er fulgt med COVID-19 pandemien. Royal Unibrew ventede tidligere en EBIT-indtjening på niveau med 2019 samt en EBIT-margin i niveauet 19-20 pct. for 2020.

ONSDAG DEN 29 APRIL

======================

GN (Q1)

GN valgte den 3. april at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020 som følge af covid-19 pandemien og dens konsekvenser for selskabets forretning og gennemsigtigheden på dets markeder. GN ventede tidligere at nå en organisk vækst for Hearing og Audio på henholdsvis over 6 pct. og mere end 14 pct. samt en EBITA-margin på over 20 pct. for begge divisioner.

NORDEA (Q1)

Nordea venter for 2020 et omkostningsniveau på under 4,7 mia. euro.

NOVOZYMES (Q1)

Novozymes valgte den 7. april at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020 som følge af den usikkerhed, som udbruddet af COVID-19 har skabt. Selskabet ventede tidligere en overskudsgrad på 27 pct. og et afkast af den investerede kapital på 20-21 pct.

ØRSTED (Q1)

Ørsted venter i 2020 et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 16-17 mia. kr.

RINGKJØBING LB (Q1)

Ringkjøbing Landbobank venter for 2020 et basisresultat på 900-1100 mio. kr. og et resultat før skat på 800-1100 mio. kr. Banken valgte den 23. marts at nedjustere sine forventninger som følge af den makroøkonomiske usikkerhed, som er opstået i forbindelse med COVID-19 pandemien. De tidligere forventninger var et basisresultat på 1000-1200 mio. kr. og et resultat før skat på 950-1250 mio. kr.

SYDBANK (Q1)

Sydbank har valgt at suspendere sine forventninger til 2020, da det ikke er muligt at forudse de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Sydbank ventede tidligere et resultat efter skat i intervallet 700-1000 mio. kr. for 2020.

TORSDAG DEN 30 APRIL

======================

BANKNORDIK (Q1)

Banknordik suspenderede forventningerne til 2020 20. marts grundet situationen omkring coronaudbruddet. Tidligere ventede Banknordik et nettoresultat i intervallet 100-150 mio. kr. Banken fremhæver at forrentning og indtægterne eksklusiv kursreguleringer har udviklet sig tilfredsstillende i årets første måneder, og at koncernens kapital- og likviditetsposition er solid.

CARLSBERG (Q1)

Carlsberg valgte den 3. april at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020 som følge af den betydelige markedsmæssige usikkerhed, som covid-19 pandemien har skabt. Carlsberg ventede tidligere en "midt encifret" organisk vækst i driftsoverskuddet.

DANSKE BANK (Q1)

Danske Bank har suspenderet forventningerne til 2020 på grund af udbruddet af coronavirus. Banken venter dog, at resultatet bliver lavere end de hidtil udmeldte forventninger om et nettooverskud på 8-10 mia. kr. samt omkostninger i niveauet 28-29 mia. kr.

DSV PANALPINA (Q1)

DSV Panalpina har suspenderet sine forventninger til 2020, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at give en præcis vurdering af effekten af Coronavirus-udbruddet.

GABRIEL (Q2)

Gabriel venter for det forskudte regnskabsår 2019/20 en omsætning på 670-690 mio. kr. og et resultat før skat på 10-15 mio. kr. Forventningerne er baseret på en negativ markedsmæssig påvirkning af COVID-19 udbryddet i hele andet halvår. Gabriel venter en omsætningstilbagegang på 25-30 pct. og et negativt resultat før skat på 22-27 mio. kr. for de sidste seks måneder af regnskabsåret.

NORDFYNS BANK (Q1)

Nordfyns Bank venter et overskud før skat på mellem 15-25 mio. kr. mod tidligere 30-40 mio. kr.

ÖSSUR (Q1)

Össur har trukket sin 2020-prognose tilbage. Det sker som konsekvens af øget usikkerhed som følge af udbruddet af coronavirus.

SKJERN BANK (Q1)

Skjern Bank valgte den 25. marts at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020 på grund af den usikkerhed om de økonomiske forhold, som COVID-19 udbruddet har medført. Skjern Bank ventede tidligere et basisresultat på 125-140 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 115-130 mio. kr.

SPAR NORD (Q1)

Spar Nord Bank har som følge af udbruddet af COVID-19 suspenderet sine forventninger for 2020. Tidligere ventede banken en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 900-1000 mio. kr. og et nettoresultat på 625-825 mio. kr.

[current-user:name]

Tags:  Shares❯