Selskabernes forventninger - tirsdag den 18 august
TIRSDAG DEN 18 AUGUST
======================
AAB (Q2)
Aalborg Boldspilklub venter i 2020 et underskud i niveauet 7-12 mio. kr.
COLOPLAST (Q3)
Coloplast venter for 2019/20 en organisk omsætningsvækst på 4-6 pct. og en overskudsgrad på 30-31 pct. Som følge af udbruddet af coronavirus nedjusterede medicoselskabet den 18. marts 2020 forventningerne fra tidligere ventet en organisk omsætningsvækst på 7-8 pct. og en overskudsgrad på 31 pct.
JEUDAN (Q2)
Jeudan har trukket sine forventninger for 2020 tilbage som følge af usikkerhed om effekten af covid-19-udbruddet. Når effekten med en vis sikkerhed kan vurderes, vil Jeudan opdatere sine forventninger.
JYSKE BANK (Q2)
Jyske Bank venter i 2020 et resultat efter skat i niveauet 1-1,5 mia. kr.
PANDORA (Q2)
Pandora har trukket forventningerne til 2020 tilbage på grund af udbruddet af coronavirus. Selskabet ventede tidligere i 2020 en organisk omsætningsvækst på minus 6-3 pct. og en EBIT-margin før restruktureringsomkostninger over 23 pct.
TCM (Q2)
TCM Group valgte den 27. marts at suspendere sine forventninger til 2020 som følge af den manglende gennemsigtighed, som er fulgt med udbruddet af covid-19. TCM ventede tidligere TCM en omsætning i niveauet 1040-1080 mio. kr. og et EBIT-resultat på 158-170 mio. kr.
TOTALBANKEN (Q2)
Totalbanken venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 25-45 mio. kr.
ONSDAG DEN 19 AUGUST
======================
BIOPORTO (Q2)
Bioporto venter i 2020, at toplinjen vokser til 30 mio. kr., mens driftstabet på EBIT-niveau ventes omkring 73 mio. kr.
CEMAT (Q2)
Cemat suspenderer sine forventninger til 2020 på grund af de økonomiske konsekvenser og usikkerheder coronapandemien medfører.
COLUMBUS (Q2)
Columbus har indtil videre valgt at vente med at give forventninger for 2020, da udviklingen er vanskelig at forudsige som følge af den usikkerhed, som COVID-19 har medført.
GN (Q2)
GN valgte den 3. april at suspendere sine hidtidige forventninger for 2020 som følge af covid-19 pandemien og dens konsekvenser for selskabets forretning og gennemsigtigheden på dets markeder. GN ventede tidligere at nå en organisk vækst for Hearing og Audio på henholdsvis over 6 pct. og mere end 14 pct. samt en EBITA-margin på over 20 pct. for begge divisioner.
GRØNLANDSBANKEN (Q2)
Grønlandsbanken venter for 2020 et resultat før skat i intervallet 100-120 mio. kr.
HARTMANN (Q2)
Brdr. Hartmann venter for 2020 en overskudsgrad før hyperinflation og særlige poster på 15-18 pct. og en omsætning på 2,5-2,7 mia. kr. efter justering for hyperinflation.
MÆRSK (Q2)
Coronapandemien har ramt det globale transportmarked og forsyningskæderne markant, og usikkerheden er fortsat for stor til, at A.P. Møller-Mærsk vil fastsætte en ny prognose for driftsindtjeningen i 2020.
MT HØJGAARD (Q2)
MT Højgaard venter i 2020 en omsætning på 5,9 mia. kr. og et driftsresultat, EBIT, på 85 mio. kr.
NKT (Q2)
NKT venter i 2020 for kabelforretningen et operationelt EBITDA-resultat i niveauet 40-60 mio. euro og en omsætning på omkring 1,0-1,1 mia. euro opgjort i standardmetalpriser. Forventningerne til Photonics er trukket tilbage som følge af coronakrisen. Photonics' tidligere forventninger var en organisk omsætningsvækst i niveauet 5-15 pct. og en EBITDA-margin på 15-18 pct.
NORDEN (Q2)
D/S Norden venter i 2020 et justeret årsresultat på 30-80 mio. dollar.
NTG (Q2)
Nordic Transport Group (NTG) venter for 2020 en omsætning på 5000-5400 mio. kr. og et justeret EBIT-resultat på 200-230 mio. kr.
SALLING BANK (Q2)
Salling Bank venter i 2020 et resultat før skat på 0-15 mio. kr.
VESTJYSK BANK (Q2)
Vestjysk Bank venter i 2020 et resultat efter skat i niveauet 200 til 260 mio. kr.
TORSDAG DEN 20 AUGUST
======================
ALM. BRAND (Q2)
Alm. Brand venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 750 til 850 mio. kr.
FYNSKE BANK (Q2)
Fynske Bank venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 10-35 mio. kr.
GABRIEL (Q3)
Gabriel Holding venter for det forskudte regnskabsår 2019/20 en omsætning på 715-725 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 28-33 mio. kr.
LÅN & SPAR (Q2)
Lån & Spar Bank venter i 2020 et resultat efter skat i niveauet 70-120 mio. kr.
MATAS (Q1)
Matas har suspenderet sine finansielle forventninger til 2020/21 på grund af for stor usikkerhed om coronavirussets påvirkning af forretningen.
NETCOMPANY (Q2)
Netcompany venter i regnskabsåret 2020 en organisk omsætningsvækst på 18-20 pct. målt i faste valutakurser samt en justeret EBITA-margin i niveauet 26 pct. - ligeledes i faste valutakurser.
NILFISK (Q2)
Nilfisk suspenderede 19. marts forventningerne til 2020 grundet coronavirus-udbruddet. Tidligere ventede selskabet en organisk vækst på minus 4 pct. til 1 pct. og en driftsmargin (EBITDA) på cirka 12-13 pct. før særlige poster.
NORTH MEDIA (Q2)
North Media venter for 2020 et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 200-230 mio. kr. Selskabets omsætning ventes desuden at lande på 990-1040 mio. kr. i 2020.
NTG (Q2)
Nordic Transport Group (NTG) venter for 2020 en omsætning på 5000-5400 mio. kr. og et justeret EBIT-resultat på 200-230 mio. kr.
PRIME OFFICE (Q2)
Prime Office har på grund af udbruddet af COVID-19 og de økonomiske følger heraf valgt ikke at give detaljerede forventninger for 2020. Det primære driftsresultat vurderes dog at blive positivt.
ROCKWOOL (Q2)
Isoleringskoncernen Rockwool har suspenderet sine finansielle forventninger for 2020 på grund af udbruddet af coronavirusset.
SIG (Q2)
SIG har valgt at vente med at komme med en specifik guidance for 2020, indtil der kommer mere klarhed over, hvilke aktivklasser selskabet investerer i, samt Corona virussens omfang og påvirkning af den skandinaviske økonomi.
SMALLCAP DK (Q2)
Small Cap Danmark venter i 2020 driftsomkostninger i niveauet 1,5-2,0 mio. kr.
STRATEGIC INV (Q2)
Strategic Investments giver ikke længere periodeforventninger for regnskabsåret, da selskabet ønsker, at dets resultater bedømmes på den lange bane. Det er selskabets mål over tid at skabe et årligt afkast på 10-15 pct. efter skat.
MANDAG DEN 24 AUGUST
======================
BLUE VISION (Q2)
Som følge af selskabets forhold udmeldes der for nærværende ikke resultatmål for 2020.
PARKEN (Q2)
Parken Sport & Entertainment venter i 2020 en omsætning i niveauet 550 til 650 mio. kr. og et resultat før skat på minus 200 til minus 150 mio. kr.
UNIBREW (Q2)
Royal Unibrew venter i 2020 et driftsresultat, EBIT, i niveauet 1250 til 1375 mio. kr.
TIRSDAG DEN 25 AUGUST
======================
A & M (Q2)
Bilforhandleren Andersen & Martini venter i 2020 et resultat før skat i niveauet 1 til 2 mio. kr., hvis ikke coronakrisen byder på nye udfordringer. Er det tilfældet, ventes et underskud før skat mellem 2 og 4 mio. kr.
AARSLEFF (Q3)
Entreprenørvirksomheden Per Aarsleff venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et driftsresultat (EBIT) på 560 mio. kr. samt et salg på niveau med 2018/19, hvor det blev på 13,45 mia. kr.
BORDING (Q2)
Den grafiske virksomhed F. E. Bording afholder sig indtil videre fra at give forventninger til 2020 som følge af den forretningsmæssige usikkerhed, som COVID-19 pandemien har ført med sig. Det er dog ledelsens vurdering, at selskabet på grund af situationen har en betydelig risiko for at realisere et driftsunderskud (EBIT) i 2020.
CPH CAPITAL (Q2)
Copenhagen Capital venter i 2020 et resultat af primær drift før værdiregulering af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi, finansielle poster og skat på 11-14 mio kr.
GYLDENDAL (Q2)
Gyldendal suspenderer tirsdag sine finansielle forventninger til forretningsåret 2020 og vil ikke betale udbytte for året.
Det er udbredelsen af coronavirusset, som får Gyldendal til at trække forventningerne
NEWCAP (Q2)
Newcap Holding har valgt ikke at offentliggøre nogen forventninger for 2020, da selskabet ikke længere har nogen kundevendte aktiviteter og koncernens earn out aftaler kan påvirkes af udefra kommende forhold, herunder covid-19.
RTX (Q3)
RTX venter for 2019/20 en omsætning på 620-650 mio. kr., et EBITDA-resultat på 105-120 mio. kr. og et EBIT-resultat på 75-90 mio. kr.
SAS (Q3)
SAS har grundet udbruddet af coronavirus suspenderet sine forventninger til 2019/20.
SP GROUP (Q2)
SP Group har valgt ikke at give nogen forventninger for den finansielle udvikling i 2020 som følge af udbruddet af coronavirus. Udbruddet har medført stor usikkerhed om selskabets aktivitetsniveau og pengestrømme, hvorfor det endnu ikke er muligt at give troværdige forventninger til omsætning og indtjening for året.
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›