Selskabsmeddelelse 14/2014

Udgivet den 26-11-2014  |  kl. 08:03  |  

26. november, 2014

NORDIC SHIPHOLDING A/S
Selskabsmeddelelse: 14/2014
 

Offentliggjort via NASDAQ OMX den 26. november 2014

Delårsrapport – 3. kvartal 2014

Resumé

 

Sammenligningstallene for de første 3. kvartaler af 2013 er angivet i parentes.

 

Denne kvartalsrapport omfatter perioden 1. januar 2014 til 30. september 2014.

 

Koncernen konstaterede et tab før skat på USD 4,6 millioner for de 3 første kvartaler i 2014, sammenlignet med et større tab på USD 6,3 millioner før skat i samme periode sidste år, hvilket hovedsageligt kan henføres til lavere renteomkostninger på USD 2,6 millioner (USD 5,4 millioner).

 

TCE indtjeningen steg marginalt med 1,0% til USD 18,9 millioner (USD 18,7 millioner) i de 3 første kvartaler af 2014. TCE indtjening blev positivt påvirket af flere indtjeningsdage. Det højere antal indtjeningsdage i 2014 kan primært henføres til Nordic Ruth’s lange off-hire periode i 2013 (6 måneder), men modvirkes af flere dokninger i 2014. Herudover blev TCE indtjeningen negativt påvirket af det lave fragtmarked i de første 9 måneder af 2014, sammenlignet med den tilsvarende periode i 2013.

 

Skibenes driftsudgifter i de første 3 kvartaler steg med 3,4% til USD 13,6 millioner (USD 13,1 millioner), hvoraf USD 1,8 millioner (USD 0) kan henføres til engangsudgifter i forbindelse med skift af teknisk manager.

 

EBITDA faldt med 32,3% til USD 2,6 millioner (USD 3,8 millioner), som følge af engangsudgifter i forbindelse med skift af teknisk manager på USD 1,8 millioner (USD 0), og højere omkostninger til rådgivere, hvoraf USD 0,3 millioner (USD 0) kan henføres til udarbejdelse af prospektet i forlængelse af restruktureringen i december 2013.

 

Afskrivninger udgjorde USD 4,6 millioner (USD 4,8 millioner).

 

Nettofinansomkostningerne faldt til USD 2,6 millioner (USD 5,4 millioner), som følge af låneomlægningen i december 2013, der gennemførtes som en del af restruktureringen, der blev afsluttet den 19. december 2013.

 

Cash flow fra driften udgjorde USD 3,3 millioner (USD - 2,2 millioner) hidrørende hovedsageligt fra udlodninger fra de respektive pools, afregning af forsikringstilgodehavender vedrørende Nordic Ruth, og efter betaling af periodens renteudgifter på selskabet arbejdskapital facilitet og langfristede lån. Koncernen investerede USD 2,4 millioner i dokninger og foretog en delvis nedbetaling af arbejdskapital faciliteten på USD 1,8 millioner.

 

Den 30. september 2014 udgjorde de likvide beholdninger USD 4,6 millioner (USD 3,1 millioner).

 

Som et led i restruktureringen blev samtlige skibe flyttet til separate helejede datterselskaber i Singapore i løbet af de første 5 måneder af 2014. Samtidig gennemførtes skift af teknisk manager med 3 skibe til hver af Columbia Shipmanagement og Thome Ship Management.

 

Handy tankers spot raterne for de første 9 mdr. var lavere end forventet. Den gennemsnitlige indtjening (TC ækvivalent) genereret af skibene i Handy Tankers pool’en har således ligget under budgettet på USD 14.000. I perioden har LR1 spot markedet ligeledes ligget lavere end den budgetterede indtjeningen (TC ækvivalent) på USD 15.200. I oktober og november har såvel handysize som LR1 segmentet dog oplevet markante stigninger i rateniveauet.

 

På trods af et skuffende 3. kvartal 2014, har stigningen i spot-markedet i oktober og november for såvel handysize som LR1 medført, at pool managers nu forventer, at TEC indtjening for 2014 kan opretholdes som oprindeligt budgetteret. Som følge heraf forventes indtjeningsforventningerne på henholdsvis USD 14.000 per dag for handysize og USD 15.200 for LR1. På trods af det skuffende resultat for 3. kvartal, forventer bestyrelsen nu en indtjening for 2014 som oprindeligt budgetteret, men grundet højere engangsomkostninger, fastholdes forventningerne til hele året som offentliggjort i delårsrapporten for 2. kvartal.

 

For 2014 forventes således en EBITDA (indtjening før renter, skat og af- og nedskrivninger) for koncernen i størrelsesordenen USD 5,0 millioner — USD 8,0 millioner. Før uforudsete hændelser, forventes et resultat før skat i størrelsesordenen USD -5,0 millioner – USD -2,0 millioner. Koncernen forventer ikke yderligere nedskrivninger af skibenes bogførte værdier, medmindre en markant svækkelse af produkttank segmentet skulle indtræffe.

For 2014 forventes koncernens cash-flow at udgøre USD -3,0 millioner – USD -1,0 million, efter afvikling af selskabets resterende arbejdskapital facilitet.

Selskabet har fornylig aftalt hovedbetingelserne i et tidscerteparti af minimum 3 års varighed for Nordic Anne på profitable vilkår. Tidscertepartiet forventes påbegyndt i starten af 2015.

 

Endvidere ønsker bestyrelsen at meddele, at Hr. Anil Gorthy har trukket sig fra bestyrelsen pr. 25. november 2014. Bestyrelsen vil gerne benytte lejlighed til at sige Hr. Gorthy en tak for hans indsats i perioden som bestyrelsesmedlem. PAG, der administrerer selskabets hovedaktionær, Nordic Maritime S.à.r.l, har oplyst, at de vil nominere en ny kandidat til erstatning for Hr. Gorthy i forbindelse med den årlige generalforsamling i 2015.

 

Bestyrelsen fortsætter arbejdet med at identificere relevante nye investeringsmuligheder, med henblik på fortsat vækst og maksimering af afkast til selskabets aktionærer.

 

For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000

Vedhæftede filer:

NSH Quarterly financial announcement Q3 2014 (Final).pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning