SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2017
Svendborg, 2017-03-27 16:38 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Svendborg, den 27. marts 2017
SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2017
Årsregnskabsmeddelelse, Scandinavian Brake Systems (resumé)
Bestyrelsen indstiller årsrapporten for 2016 til godkendelse på selskabets generalforsamling torsdag den 27. april 2017 kl. 14.00 på selskabets kontor i Svendborg.
2016 har været præget af arbejde med at skabe et fremtidigt forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag for koncernen. Vigtige milestones:
- Frasalg af aktiver vedrørende Notox
- Indgåelse af en længerevarende finansieringsaftale frem til april 2020 med koncernens pengeinstitutter
- Strategisk fokusering på de fortsættende forretningsområder
- Driftsmæssige optimeringer, SBS Automotive med primær fokus på effektive supply chain løsninger, herunder en succesfuld overførsel af skivepakning til Polen, og SBS Friction med fokus på markeds- og produktudvikling
Koncernens omsætning blev på DKK 770 mio. mod DKK 766 mio. for de fortsættende aktiviteter (ekskl. Notox) i 2015.
Omsætningen fordeler sig således på koncernens divisioner:
SBS AUTOMOTIVE:
Omsætning på DKK 647 mio. mod DKK 649 mio. i 2015. Udviklingen dækker over tilbagegang i Storbritannien og på specifikke segmenter i Tyskland samt fremgang i Østeuropa, primært Rusland og Polen. EBITDA recurring faldt fra DKK 41 mio. til DKK 33 mio. hovedsageligt som følge af forskydningerne i omsætningsmix.
SBS FRICTION:
Omsætning på DKK 123 mio. mod DKK 117 mio. i 2015 svarende til en fremgang på 5%. Hermed realiserede divisionen sin hidtil største omsætning. Også EBITDA recurring var rekordstort: DKK 22 mio. mod DKK 18 mio. i 2015 svarende til en stigning på hele 22% i forhold til rekordåret 2015.
NOTOX:
Alle aktiver vedrørende Notox-aktiviteten er i 2016 blevet solgt med en samlet fortjeneste på DKK 9 mio.
SBS-KONCERNEN:
Koncernens driftsresultat før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA recurring) blev på DKK 50 mio. mod DKK 55 mio. i 2015. Dette afspejler, som beskrevet ovenfor, en fremgang i SBS Friction og en tilbagegang i SBS Automotive.
Årets resultat udgør DKK 6 mio. mod DKK -172 mio. i 2015.
Resultaterne er i overensstemmelse med selskabets udmelding af 22. november 2016.
Egenkapital, likviditetsberedskab og finansiering
Koncernens nettorentebærende gæld er i årets løb nedbragt fra DKK 484 mio. pr. 31.12.2015 til 469 mio. pr. 31.12.2016, primært som følge af salget af aktiverne vedrørende Notox.
Egenkapitalen udviklede sig fra DKK -197 mio. pr. 31.12.2015 til DKK -184 mio. pr. 31.12.2016.
Der har i 2016 været arbejdet med etablering af en længerevarende finansieringsaftale. Denne blev endeligt indgået med koncernens pengeinstitutter i marts 2017 og dækker det forventede finansieringsbehov til gennemførelse af koncernens aktiviteter og drift frem til 1. april 2020.
Forventninger til 2017
Koncernen forventer for 2017 en omsætning i niveau DKK 760-790 mio. og EBITDA recurring på DKK 55-65 mio.
Dette resumé er et uddrag af Scandinavian Brake Systems årsrapport 2016 og kan ikke erstatte denne.
Scandinavian Brake Systems A/S
Mads Bonde
Adm. direktør
Bilag: Årsrapport 2016
For yderligere oplysninger kontakt adm. direktør Mads Bonde, tlf. 63 21 15 15, mail: mb@sbs.dk
Vedhæftede filer:
01-2017 årsregnskabsmeddelelse 2016.pdf
SBS Årsrapport 2016 27032017.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›