Selskabsmeddelelse nr. 03/2017
Forløb af ordinær generalforsamling den 07. april 2017 i Erria A/S.
Erria A/S afholdt i dag, fredag den 07. april 2017 ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelse af 14. marts 2017.
Årsrapporten for 2016, bestyrelsens vederlag for 2016 og bestyrelsens forslag om resultatdisponering blev godkendt.
Efter bestyrelsens forslag blev der meddelt decharge til selskabets direktion og bestyrelse.
Efter bestyrelsens forslag blev Claus Jarlgaard Jensen og Anne Kathrine Steenbjerge genvalgt til bestyrelsen.
Efter bestyrelsens forslag blev Jesper Larsen nyvalgt til bestyrelsen.
Efter bestyrelsens forslag genvalgtes PriceWaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor.
Følgende forslag fra bestyrelsen blev vedtaget af generalforsamlingen:
- Bemyndigelse til bestyrelsen i tiden indtil 07. april 2018 og indenfor 10% af aktiekapitalen på erhvervelsestidspunktet, at erhverve aktier udstedt af selskabet til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10%.
- Bestyrelsens forslag om afnotering fra OMX (Nasdaq) og notering på First North (Nasdaq).
- Bestyrelsens forslag om konsekvensændring af selskabets vedtægter i overensstemmelse med det vedtagne.
- Bemyndigelse til bestyrelsen til at indgå aftale med certificeret rådgiver ved overflytning til First North.
- Moderselskabet har tabt den nominelle selskabskapital. Den nominelle selskabskapital forventes reetableret i de kommende år via driften. Selskabets bestyrelse vurderer, at selskabets kapitalberedskab er tilstrækkeligt.
- Bemyndigelse til dirigenten til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervsstyrelsen og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser, som Erhvervsstyrelsen måtte forlange.
- Bemyndigelse til dirigenten til at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Nasdaq og i forbindelse hermed at foretage sådanne ændringer og tilføjelser i det vedtagne, som Nasdaq måtte forlange.
På efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jesper Larsen som formand og Claus Jarlgaard Jensen som næstformand.
Yderligere oplysninger hos CEO, Henrik N. Andersen på telefon +45 3336 4400.
Køge, den 07. april 2017
Med venlig hilsen
Jesper Larsen Henrik N. Andersen
Bestyrelsesformand i Erria A/S. CEO