SF og CD kritiserer Gjellerups udarbejdelse af notat

Udgivet den 12-02-2001  |  kl. 09:23  |  

København--12. februar--NetPosten--I sit forsøg på at vise, hvor uansvarlig Venstres skatteplaner er, lod finansminister Pia Gjellerup (S) sine embedsmænd udarbejde et notat, som der ikke er dækning for. Det vækker opsigt både hos CD og SF, skriver Berlingske Tidende mandag.

- Som det er fremstillet ligger det uden for, hvad embedsmænd skal lave. Jeg havde ikke forventet denne fremgangsmåde, men omvendt var der også ting i firserne under den borgerlige regering, som jeg ikke havde forventet. Her er det bare en tand længere ude, fordi man ikke har nogen dokumentation for, at det er det, Venstre mener, siger SF's Aage Frandsen.

Udgivet af: NPinvestordk