SFI: Fleksjobbere har uklar position på arbejdsmarkedet

København--5. februar--NetPosten--Hvordan fungerer fleksjob i praksis? Hvilke job bliver fleksjob, og hvad betyder den særstatus, fleksjob har, for udviklingen af større rummelighed på arbejdsmarkedet? Disse spørgsmål belyses i en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet (SFI) udgiver mandag.

Undersøgelsen viser, at fleksjobansatte er glade for deres arbejde, men at fleksjobordningens konstruktion "midt imellem" det sociale område og arbejdsmarkedet samtidig giver fleksjobansatte en uklar social position på arbejdsmarkedet.

I praksis skaber det usikkerhed om, hvilke regler og rettigheder, der gælder for dem. Uklarhederne gælder særlig principperne for beregning af løn på løndelen af deres indkomst, men også andre forhold som for eksempel sikring i forbindelse med arbejdsløshed, tvivl om a-kassetilhørsforhold og fagforening m.m.

Fleksjobansatte oplever en vis ambivalens i deres ansættelse, fordi deres sociale status på virksomhederne er midt imellem at være en 'gevinst' og 'en byrde'. Dobbeltheden følger af, at fleksjob er en konstruktion, som kombinerer ordinært lønarbejde og offentlig forsørgelse. Den fleksjobansatte skal leve op til to modsatrettede forventninger om både at være tilstrækkelig uarbejdsdygtig til at legitimere tilskud og samtidig være tilstrækkelig kompetent til at få et arbejde.

Mens de øvrige medarbejdere ofte som udgangspunkt opfatter ansættelsen som en social foranstaltning og føler, at de påtager sig et ansvar, prøver den ansatte i fleksjob ikke overraskende at fremstå som en 'kompetent ansat'. Det gøres fx ved at holde ansættelsens særlige vilkår hemmeligt for de øvrige ansatte, eller ved at arbejde flere timer end man formelt er ansat til.

Den politiske iscenesættelse af fleksjob som arbejdsgiverens 'sociale ansvar' er med til at understrege forestillingen om, at fleksjob er en social foranstaltning og bevirker, at ansatte i fleksjob har sværere ved at få anerkendt deres kompetencer og dermed deres arbejde som værdifuldt. En oplevelse der forstærkes af, at fleksjob ofte er oprettet uden for virksomhedens kerneområde eller på offentlige virksomheder uden for normeringen. Det er nødvendigt at se fleksjob i forhold til eksisterende sociale strukturer og kulturelle opfattelser af begrebet "arbejde". Ønsker man et mere rummeligt arbejdsmarked, er der behov for en flerstrenget indsats.