Shipping / John Fredriksen vil investere millioner
Den norske skibsejer John Fredriksen siger til Financial Times, at han vil investere flere end 100 mio. dollar i nye VLCC-skibe på trods af de svære markedsvilkår, der presser raterne ned.
John Fredriksen siger, at han ikke forventer, at markedet vil være i balance før mindst 100 VLCC-skibe er blevet skrottet. Han siger, at hans nystiftede selskab Frontline 2012 har planer om at købe nybyggede VLCC-skibe, og at selskabet er blevet tilbudt nybyggerier ned til 85 mio. dollar.
De fleste aktører i shippingmarkedet har siden etableringen af Frontline 2012 ventet, at selskabet primært ville købe besværede konkurrenters skibe, men John Fredriksen gør det klart, at man overvejer at købe nye skibe.