Simcorp FY: Stabil udvikling ses fortsætte i 2013
Simcorp, der leverer softwareløsninger til finansielle virksomheder, leverede endnu engang fremgang i regnskabsåret 2012, hvor selskabet realiserede en omsætning på 209,2 mio. euro mod 194,8 mio. euro i 2011.
Driftsresultatet (EBIT) landede på 46,9 mio. euro mod 46,3 mio. euro året tidligere, mens bundlinjen gav et nettoresultat på 34,5 mio. euro mod 34 mio. euro i 2011.
Det var lig med en overskudsgrad (EBIT-margin) på 22,4 pct. mod 23,8 pct. et år tidligere. Egenkapitalforrentningen blev 38,7 pct. mod 40,0 pct. i regnskabsåret 2011.
I 2013 venter Simcorp fortsat fremgang på toplinjen, mens overskudsgraden ses lande på samme niveau som i 2012.
Simcorp venter således en omsætningsvækst på niveau med 2012, hvilket vil sige mindst 5 pct. målt i lokal valuta, og en overskudsgrad (EBIT) på mindst 22 pct.
- For 2013 forventes omsætningen at fordele sig forholdsmæssigt som følger: Mellem 20â30 pct. på licensindtægter, ca. 30â35 pct. på konsulentydelser og ca. 45 pct. på vedligeholdelse, oplyser selskabet i regnskabet. Det svarer til niveauet de seneste år.
Tabel for 2012 for Simcorp:
#
Mio. euro 2012 2011
-------------------------------------
Omsætning 209,2 194,8
EBITDA 50,7 50,4
EBIT 46,9 46,3
Resultat før skat, forts. 34,5 34,0
aktiviteter
Nettoresultat 34,5 34,0
-------------------------------------
#
#
Forventninger til 2013 (%)
------------------------------------
Omsætningsstigning mindst 5
Overskudsgrad mindst 22
------------------------------------
#
/ritzau/FINANS
Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk