Sjælsø Gruppen sælger Georg Jensen-projektet
Porcelænshaven - et joint venture mellem Doughty Hanson & Co. Real Estate Fund og Sjælsø Gruppen A/S - har netop solgt Georg Jensen-projektet på Frederiksberg til DAI, Horsens.
Georg Jensen A/S har pr. 1. juni 2004 overtaget det ca. 11.500 m2 store lejemål, og ejendommen er pr. samme dato overtaget af investor. Lejemålet indeholder sølvsmedje, butik, museum samt administration for koncernledelsen i Royal Scandinavia.
DAI har placeret ejendommen i et separat ejendomsselskab med det formål efterfølgende at sælge aktier i selskabet til langsigtede investorer. DAI indgår som et 100 pct. ejet selskab i Egnsbank Han Herred Koncernen.
Projektsummen udgør ca. 175 mio. kr.
Sjælsø Gruppen forventer fortsat et resultat for 2004 på ca. 220 mio. kr. før skat.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›