Skako: Fremgangen i den primære drift fastholdes og udbygges i 1998

Udgivet den 17-03-1998  |  kl. 13:53  |  

Faaborg--17. marts--NetPosten--Fremgangen i den primære drift fastholdes og udbygges i 1998, idet der forventes yderligere effekt af de gennemførte omkostningsbesparelser samt fokusering på nøgleprodukter og processer, fremgik det tirsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Der forventes en fortsat øget konkurrence specielt på det europæiske marked. For at underbygge konkurrenceevnen vil der blive øget fokus på kostprisbesparelser samt produktionsudviklingsindsatsen omkring selskabets nøgleprodukter. Markedsmæssigt vil der være fokus på at øge markedsandelene på såvel nuværende som nye markeder.

Som følge af den politiske og økonomiske usikkerhed, der er opstået i Sydøstasien, forventes der en mindre nedgang i omsætningen til dette kontinent. Fortsat positive konjunkturer i USA, England og en række øvrige lande i Europa forventes mere end opveje for tilbagegangen i Asien.

Samtlige resultatcentre i koncernen vil i det kommende år bidrage positivt til årets resultat. På denne baggrund og med en samlet ordrebeholdning, der er større end ved indgangen til 1997, vil der være vækst i såvel omsætningen som den primære drift og dermed en forbedring i forhold til resultatet for 1997.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder