SKAT: Udenlandsk indkomst skal også selvangives

Udgivet den 24-03-2010  |  kl. 10:09  |  

SKAT modtager hvert år mere end 500.000 oplysninger fra udlandet om danskeres indkomst i udlandet. Det skønnes, at oplysningerne vedrører omkring 50.000 personer. Det er oplysninger, der skal selvangives, men som ikke automatisk kommer med på selvangivelsen.

SKAT sender derfor nu breve til borgere, der ikke tidligere har selvangivet udenlandsk indkomst, men som SKAT har modtaget oplysninger om fra udenlandske skattemyndigheder.

- Vi sender brevene, så man kan nå at komme os i forkøbet. For konstaterer vi efterfølgende, at der er tjent penge i udlandet uden at det er selvangivet, så kan man ikke kun forvente en skatteregning men i værst fald også en bøde, fortæller Karina Gull Pedersen, der er tovholder for projektet i SKAT.

Det er ikke kun de personer, som har modtaget et vejledningsbrev, som kan forvente at blive kontrolleret. SKAT modtager løbende nye kontroloplysninger fra udlandet og vil foretage kontrol af et stort udsnit af disse personer..

De kontroloplysninger, som SKAT modtager fra udlandet, omfatter blandt andet lønindkomster, pensioner, royalties, renteindtægter, salg af værdipapirer mv. Der bliver hele tiden indgået aftaler med nye lande om udveksling af oplysninger, så antallet af kontroloplysninger vil være stigende.

SKAT modtager ikke udenlandske kontroloplysninger om udgifter, herunder renteudgifter, betalt underholdsbidrag mv.

- Selvom man har betalt skat i udlandet, skal indkomsten alligevel selvangives i Danmark efter de danske skatteregler. Men vi sørger selvfølgelig for at give nedslag for den skat, der er betalt i udlandet, så der ikke sker dobbeltbeskatning, fortæller Karina Gull Pedersen.

Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske skatteregler. Pendler man frem og tilbage mellem bopælen i Danmark og en udenlandsk arbejdsgiver, har man mulighed for at foretage befordringsfradrag på samme måde, som hvis det havde været en dansk arbejdsgiver. Tilsvarende skal salg af aktier igennem udenlandske banker opgøres som hvis det havde været salg gennem danske banker.

Udenlandsk indkomst skal selvangives på en særlig selvangivelse for udenlandsk indkomst, der kan findes på skat.dk. Fristen for at selvangive udenlandsk indkomst er den 1. juli.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:10 NNIT giver forventninger til 2025 og justerer målsætninger på længere sigt
17:59 Europa/lukning: Mærsk var med helt fremme i vigtigt indeks - det tyske marked satte rekord
17:24 Solar fået sænket kursmål hos Carnegie
17:07 Tirsdagens obligationer: Renten gik højere - Powell har ikke travlt med at sænke renten
17:05 Tirsdagens aktier: Mærsk var på vinderholdet mens Novo var en klods om benet
16:23 Jerome Powell i tale til Kongressen: Vi har ikke travlt med at sænke renterne
15:42 USA/åbning: Lavere forud for nyt fra Powell - Coca-Cola løftes af stærkt regnskab
15:36 Danske Bank får et enkelt påbud efter at have haft tilsynet på besøg
15:07 Tui har svært ved at sælge sommerrejser - det sender aktien sydover
14:42 Dupont-aktie sendes op efter bedre indtjening
14:26 Danske Bank ændrer renten på udvalgte lån efter rentefald
14:14 USA/tendens: Udsigt til rød åbning med fokus på Powell - Coca-Cola stiger på regnskab
13:38 Shopify falder trods regnskab med højere vækst end ventet
13:07 Coca-Cola tjener flere penge og ser aktien stige
12:46 Europa/aktier: Markedet holder skindet på næsen trods ny toldtrussel
12:25 Sydbank om Mærsks kursstigning: Investorer øjner muligt nedbrud af våbenhvile
12:14 Nordnet ramt af sikkerhedslæk - aktien falder
12:01 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod nyt fra Powell
11:39 Guldprisen skyder i vejret: Handlere søger ly for Trumps tolduvejr
11:37 Aktier/middag: Mærsk holder markedet i status quo trods fald i Novo og Demant