Skodnyhed for den franske tobaksindpakning

Udgivet den 18-12-2015  |  kl. 08:51  |  

Det franske parlament vedtog torsdag, at fra maj 2016 vil cigaretter blive solgt i enkle, neutrale pakker uden logo. Det sker på trods af indvendinger fra den konservative opposition og tobaksvirksomhederne. Det skriver The Guardian.

Navnet på cigaretterne vil blive vist men i en lille, ensartet skrifttype. Den nye lov er Frankrigs seneste skridt i at bekæmpe sundhedsproblemet.

For ni år siden tog Frankrig en kontroversiel beslutning om at forbyde rygning i lukkede, offentlige rum - herunder barer og restauranter.

Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at omkring en fjerdedel af den voksne, franske befolkning ryger og omtrent en tredjedel af de franske teenagere.

I sidste måned fordoblede politikerne i Paris bøden for at smide et cigaretskod på gaden. Det koster nu 68 euro. 350 ton cigaretskodder bliver årligt opsamlet i byen.

Sidste år skønnede sundhedsminister Marisol Touraine, at omtrent 13 mio. franskmænd ryger, samt at rygning står bag 78.000 dødsfald årligt og desuden er den førende årsag til for tidlig død i landet.

De nye cigaretpakker i neutral, ensartet størrelse og farve minder om Australiens lovgivning på området, der blev vedtaget for tre år siden. Storbritannien og Irland har efterfølgende fulgt trop.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne