Skotsk ingeniørselskab når historisk højt niveau
Den skotske ingeniørkoncern Weir Group, der blandt andet er kendt for at have ligget i budkrig med danske FLSmidth om Ludowici i Australien, tager onsdag et stort spring på børsen.
Weir-aktien stiger 7 pct. til 2517 pence og ligger dermed på det højeste niveau i 24 år, skriver Bloomberg News.
Aktionærernes jubel kommer efter et bedre end ventet årsregnskab, hvor Weirs driftsoverskud godt nok faldt med 4 pct. til 467 mio. pund, men alligevel slog analytikernes forventning om et driftsoverskud på 462,4 mio. pund.
Selskabet, der blandt andet leverer udstyr til mine-, olie- og gasbranchen, landede ellers en omsætning under forventningerne. Det kunne stærke indtjeningsmarginer dog mere end opveje.
I 2014 venter Weir at vende tilbage til underliggende vækst.
/ritzau/FINANS
Peder Top Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk