Solidt regnskab og god international udvikling

Udgivet den 22-08-2019  |  kl. 08:42  |  


 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2019                    

 

Solidt regnskab og god international udvikling


København, 22. august 2019



cBrain leverer et solidt regnskab, med øget vækst og indtjening, og rapporterer om fortsat god udvikling i både Danmark og internationalt.

Regnskabet for 1. halvår 2019 viser en omsætning på 46,0 mio kroner, mod en omsætning på 38,8 mio kroner i 1. halvår 2018, svarende til omsætningsvækst på 19%. Specielt bemærkes, at den internationale omsætning er øget fra 3,1 mio kroner i 1. halvår 2018 til 5,0 mio kroner i 1. halvår 2019, svarende til at eksporten er øget med 60%.

Regnskabet for 1. halvår 2019 viser en indtjening før skat (EBT) på 4,9 mio kroner, svarende til en indtjening på 11%, mod et underskud på -1,4 mio kroner i 1. halvår 2018.

For regnskabsåret 2019 har cBrain udmeldt en forventning om omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening før skat (EBT) på 5-10%. cBrain fastholder sine forventninger og noterer med
tilfredshed, at både omsætning og indtjening for første halvår ligger pænt i forhold til forventningerne. 

Første halvår viser en fortsat god udvikling i Danmark, hvor cBrain har udmeldt nye ordrer med Uddannelses- og Forskningsministeriets departement, Miljøstyrelsen, Odsherred kommune,
Vordingborg kommune, Arbejdsretten samt Nilfisk. cBrain fokuserer fortsat på centraladministrationen, men ordrerne viser, at cBrain med succes også er begyndt at bevæge sig ind på både det kommunale marked og det private marked.

Internationalt viser første halvår en rigtig god udvikling. cBrain har udmeldt sin første aftale i Emiraterne og den første aftale i Frankrig. Samtidig kan cBrain notere en fortsat rigtig god udvikling
i Tyskland, hvor selskabet nu har vundet sin 6. offentlige ordre.

cBrains vækstplan er baseret på eksport. Vækstplanen tager afsæt i en stærk dansk hjemmemarkedsposition, hvor cBrain nu har mere end 50 myndigheder som kunder, samtidig med at Danmark er internationalt førende inden for offentlig digitalisering.

Salg til offentlige myndigheder tager normalt lang tid. cBrain har derfor valgt en strategi, hvor selskabet bearbejder et større antal lande parallelt. Det er derfor særdeles tilfredsstillende at notere, at eksportandelen er øget fra 8% i 1. halvår 2018 til 11% i 1. halvår 2019, samtidig med at det er lykkedes at åbne to nye markeder.

Som følge af den positive udvikling udvider cBrain fortsat organisationen med ansættelser i både Danmark og i udlandet.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO



Vedhæftet fil

Delårsrapport 2019 final signed

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder