Sommerhusene ved Vesterhavet indtages af…

Udgivet den 07-07-2013  |  kl. 06:30  |  

Er det tyskerne? Er det Københavnerne? Nej, det er vestjyderne selv, der slår sig ned i de store sommerhuse i Vestjylland, afslører Boligsiden.dk

Vestjyderne er glade for Vestjylland. Så glade at de ikke bare har fast bopæl i landsdelen, men tilmed også køber sommerhus der. En oversigt over sommerhusadresser og helårsadresser afslører nemlig, at især vest- og nordjyderne vælger at blive, hvor de er, når de pakker bilen og kører i sommerhus. Men også på Vestsjælland kører man heller ikke over 50 km. for at komme i sommerhus.

 

”Bor man i eller tæt på et sommerhusområde, ser det ud til, man har tendens til at blive. Og man forstår sådan set godt vest- og nordjyderne: De har det, alle de andre kører efter, så hvorfor selv ligge og køre land og rige rundt for at komme i sommerhus”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

 

Kortet afslører også, at københavnerne ubetinget er dem, der kører længst for at komme i sommerhus. Det kommer nu heller ikke som den store overraskelse, da de næsten ikke har muligheden for at blive i området, selv hvis de ville.  Der ligger ikke mange sommerhuse inden for 50 kilometers afstand fra byen.

 

Mange kvadratmeter og hvide strande

De vestjyske sommerhuse udmærker sig ved at være noget større end fx de østjyske, og så trækker Vesterhavet også med sine gode badestrande og vilde bølger til surfing.

 

De Nordjyske sommerhuse lokker med fashionable Skagen inden for rækkevidde, og sommerhuspriserne i netop Nordjylland er da også dem, der er steget mest over det seneste år. Sommerhuspriserne er her steget med 5 procent, mens de resterende regioner ligger lige omkring en enkelt procents stigning.

 

Lykken er Løkken

Løkken er et af de områder i Nordjylland, hvor man i gennemsnit ikke kører bilen mere end 25 km. fra sin helårsbolig, før man kan parkere den igen ved sommerhuset.

 

Peter Monrad, der er partner hos Vestkystmægleren i Løkken, siger: ”Det er min oplevelse, at der er en del fra den ældre generation, der har både villa og sommerhus i området. Vi ser nu, at det ofte er dem, der sælger en af boligerne”.

 

Han fortsætter med at fortælle, at køberne til sommerhusene i Løkken tit kommer fra Midtjylland og Trekantsområdet, der hører til de mørkerøde områder på kortet, hvor man gerne kører over 100 km til sit sommerhus.

 

Og sin egen begejstring for området? Den skinner igennem: ”Undertegnede og min vennekreds, som er fastboende i Løkken, elsker sommerlandet når Løkken står i fuldt flor med sommeroplevelser, torvet og et hav af restaurationer med udeservering”.

 

Man skulle være et skarn, hvis man ikke selv fik lyst til et sommerhus i Løkken.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus
10:10 Gubras topchef om milliardaftale: Da de rigtige vilkår lå på bordet slog vi til