Spar millioner af kroner på huskøbet ved at flytte til nabokommunen

Udgivet den 05-12-2020  |  kl. 06:00  |  

Skal du købe hus, og er beliggenheden helt og aldeles afgørende for dig, så læs lige den her artikel. Den vil afsløre, at der er store summer penge at spare, hvis du slækker på dit krav til beliggenhed og rykker til nabokommunen.

Ja, faktisk afslører oversigten nederst på siden, at du kan spare millioner af kroner. Ikke mindst hvis du rykker mellem nabokommunerne i og omkring hovedstaden, men også hvis du for eksempel rykker fra de største byer i Jylland til nabokommunerne.

"Hvis du vælger Syddjurs, Favrskov, Odder eller Skanderborg i stedet for Aarhus, kan du spare mellem 1,7 og 1,1 millioner kroner på et standardhus på 140 kvadratmeter. For de penge kan du købe pendlerkort ind til Aarhus i resten af din levetid," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør, og fortsætter:

"Du kan også spare en million kroner, hvis du vælger Tønder i stedet for nabokommunen Esbjerg. Her er mulighederne med det offentlige måske ikke lige så veludviklede som i Aarhus, men du kan bruge nogle af de penge, du sparer på at købe en rigtig god bil."

Store summer for huse i hovedstaden

I og omkring København er besparelserne endnu større, hvis du vælger den dyre kommune fra og vælger en billigere nabokommune. Det gør sig især gældende for Frederiksberg Kommune, hvor du i gennemsnit skal betale over otte millioner kroner for et hus på 140 kvadratmeter, mens samme plads koster små seks millioner kroner i Københavns Kommune.

Rykker du videre til Herlev, er der yderligere to millioner kroner at spare.

"Der er meget få huse på markederne i og omkring København, og der er mange, der drømmer om at komme ud af lejlighederne og ind i byhusene. Derfor koster et hus i hovedstadsområdet store summer, selv om Frederiksberg, København og Herlev jo bogstaveligt talt ligger lige oveni hinanden. Men beliggenheden betyder enormt meget for de købere, der har råd til at købe hus i København. Det er et kræsent publikum, og det afspejler sig i prisen," siger Birgit Daetz.

Her kan du spare en million kroner eller mere på et hus på 140 kvadratmeter i nabokommunen:

Flyt fra Flyt til Besparelse på hus på 140 kvm
Frederiksberg København 2.393.152 kr.
Gentofte Gladsaxe 2.264.735 kr.
København Herlev 1.881.774 kr.
Aarhus Syddjurs 1.756.024 kr.
Aarhus Favrskov 1.728.156 kr.
Rudersdal Allerød 1.699.350 kr.
København Hvidovre 1.693.962 kr.
København Rødovre 1.636.068 kr.
Aarhus Odder 1.625.747 kr.
København Tårnby 1.620.888 kr.
Lyngby-Taarbæk Furesø 1.437.938 kr.
Gentofte Lyngby-Taarbæk 1.421.259 kr.
Hørsholm Fredensborg 1.294.470 kr.
Odense Nordfyns 1.267.702 kr.
Hørsholm Allerød 1.248.996 kr.
Roskilde Lejre 1.237.767 kr.
Odense Assens 1.231.983 kr.
Køge Faxe 1.224.376 kr.
Allerød Frederikssund 1.216.803 kr.
Gentofte København 1.197.758 kr.
Odense Faaborg-Midtfyn 1.166.737 kr.
Aarhus Skanderborg 1.154.993 kr.
Rudersdal Furesø 1.123.363 kr.
Fredensborg Gribskov 1.107.978 kr.
Hillerød Halsnæs 1.099.371 kr.
Helsingør Gribskov 1.085.483 kr.
Furesø Egedal 1.080.290 kr.
København Gladsaxe 1.066.977 kr.
Aalborg Jammerbugt 1.046.160 kr.
Roskilde Frederikssund 1.041.037 kr.
Esbjerg Tønder 1.025.827 kr.

(Kilde: Boligsiden)

The post Spar millioner af kroner på huskøbet ved at flytte til nabokommunen first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise
06:34 Vestas får dugfrisk købsanbefaling af tysk storbank
06:34 COP 29 topmøde ender med milliard-mål for klimahjælp til ulande
06:32 Valuta: Dollar svækkes fra stærkeste niveau i næsten to år mod euro
06:30 Kalender med link - mandag den 25. november
17:51 Europa/lukning: Banker sendt ned på udsigt til stor europæisk rentenedsættelse
17:05 Fredagens aktier: Novo trak eliteindeks frem mens bankerne tabte terræn
17:00 Fredagens obligationer: Renten rettede sig en smule men faldt set over ugen
16:09 Vestas-aktien på vej til laveste lukkeniveau siden marts 2020