Sparekassen Kronjylland: Køb på PA Resources

Udgivet den 15-02-2012  |  kl. 17:27  |  

Vi anbefaler køb til den meget risikovillige investor. Godkendt regnskab for 4.kvartal - positive kommentarer fra ledelsen vedrørende selskabets gældssituation samt oliefund i den danske del af Nordsøen. Vi gentager vores købsanbefaling på aktien.

Omsætningen nåede SEK 534,7 mio. i 4. kvartal, og var dermed lidt under forventningen i markedet, som lød på SEK 552 mio. Driftsresultatet før afskrivninger og goodwill nåede SEK 308,9 mio. Til sammenligning havde markedet forventet et tal på SEK 328 mio. Som nævnt i Sparekassens kommentar efter selskabets 3. kvartalsregnskab, samt diverse morgenkommentarer, har PA Resources nedskrevet værdien af Azurite-feltet i Congo og Didon Nord i Tunesien i 4. kvartal. Det har ingen betydning for pengestrømmene i selskabet, men bevirker at resultatet efter skat blev til et underskud på SEK 1.854,6 mio. i 4. kvartal.

Den gennemsnitlige daglige olieproduktion udgjorde 8.400 tønder pr. dag i 4. kvartal. Heraf bidrog Vestafrika (Azurite-feltet i Congo og Aseng-feltet i Ækvatorial Guinea) med 5.400 tønder, mens selskabets tunesiske felter stod for de resterende 3.000 tønder. Selskabet opnåede en gennemsnitlig afregningspris på USD 104 pr. tønde olie i 4. kvartal 2011.

PA Resources har som tidligere omtalt gjort et oliefund i Lille John-feltet i den danske del af Nordsøen. I løbet af 1. halvår 2012 planlægges en genbehandling af de seismiske data for at evaluere oliefundets fulde potentiale til bunds. Ledelsen i PA Resources udtrykker sig mere fortrøstningsfuld end tidligere omkring Lille John, og ser alting pege i den rigtige retning.

Ledelsen i PA Resources slår fast, at fokus vil være på at reducere selskabets gældsætning igennem 2012. Selskabet havde en nettogæld på omkring SEK4 mia. ved udgangen af 2011. Set i det lys er det positivt, at selskabets forventninger til investeringsniveauet i 2012 sænkes fra tidligere SEK 300-500 mio. til SEK 240-375 mio. Ledelsen forventer på denne baggrund, at pengestrømmene fra driften i væsentlig grad vil overstige investeringsbehovet. Selskabet har dermed mulighed for at reducere gælden i løbet af året. Der er derfor ikke udsigt til en udvidelse af aktiekapitalen, hvilket nogle markedsdeltagere havde frygtet.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler