Sparekassen Sjælland-Fyn A/S : Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
Selskabsmeddelelse nr. 4/2017
Holbæk, den 9. marts 2017
Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S
2016 blev et historisk godt år for Sparekassen Sjælland-Fyn. Resultat efter skat stiger med knapt 50 % til 215,7 mio. kr., hvilket forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a. Resultatet anses for meget tilfredsstillende.
Sparekassen har i løbet af året opjusteret forventningerne til resultat efter skat til at være i toppen af intervallet 190 - 210 mio. kr. Resultat efter skat blev 215,7 mio. kr., hvilket dermed er højere end de udmeldte forventninger.
2016 i overskrifter:
Det historisk bedste resultat efter skat i Sparekassens 191-årige historie Resultat efter skat forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a. Resultatet udgør 12,3 kr. pr. aktie De i året udmeldte forventninger til basisindtjening indfries Vækst i udlån 7 % og vækst i indlån 7 % Vækst i forrentningsomfanget på 9 % Fortsat positiv udvikling i kreditboniteten, herunder en målrettet reduktion i ejendomsprocenten, der reduceres til under 13 % Nedskrivninger på udlån m.v. falder 28 % til 107,2 mio. kr. Selskabs- og IT-mæssig sammenlægning af Sparekassen Sjælland-Fyn og Sparekassen Fyn succesfuldt gennemført medio oktober, vil medføre mærkbare synergigevinster Sparekassen fortsætter strategien med at fastholde eksisterende og åbne nye filialer Realiseringen af årets resultat betyder, at bestyrelsen indstiller til en udbyttebetaling på 3,05 kr. pr. aktie, jf. Sparekassens udbyttepolitik
Forventninger til 2017
Sparekassen er, som det fremgår af ovennævnte, inde i en spændende udvikling. 2017 markerer på mange måder en ny tid. Efter en årrække med meget store opgaver i form af opkøb af to pengeinstitutter, to store IT-konverteringer, børsnotering samt sammenlægning har Sparekassen betydelige kompetencer og ressourcer, der de kommende år skal anvendes på at optimere, trimme og primært udvikle den samlede forretning organisk. Sparekassen forventer i fjerde kvartal 2017 at fremlægge en fireårig strategisk plan, der med Sparekassens nuværende værdigrundlag skal sikre en fortsat fremgang.
Basisindtjeningen forventes i niveauet 290-330 mio. kr. Sparekassens forventninger til basisindtjeningen afspejler minusrenten i samfundet samt mulige effekter af ændringerne afledt af MIFID II reguleringen, der har negativ indflydelse på indtægterne fra investeringsområdet. Den tilfredsstillende udvikling i forretningsomfanget og udlånet forventes at fortsætte, ligesom nedskrivninger på udlån m.v. forventes at falde markant til maksimalt 75 mio. kr.
1.000 kr. | Sparekassen Sjælland-Fyn koncernen | ||
Resultatposter | 2016 | 2015 | |
Netto rente- og gebyrindtægter | 972.639 | 1.020.228 | |
Kursreguleringer | 46.528 | -58.036 | |
Andre driftsindtægter | 23.723 | 15.319 | |
Udgifter til personale og administration | 643.802 | 612.753 | |
Nedskrivninger på udlån m.v. | 107.205 | 149.906 | |
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder | 2.309 |
2.542 |
|
Resultat før skat | 228.213 | 136.420 | |
Resultat efter skat | 215.722 | 144.354 | |
Balanceposter | 31.12.2016 | 31.12.2015 | |
Egenkapital | 2.587.771 | 2.469.210 | |
Kapitalgrundlag | 2.469.398 | 2.284.635 | |
Udlån | 10.474.059 | 9.763.187 | |
Indlån | 15.647.044 | 14.633.032 | |
Indlån i puljeordninger | 393.877 | 378.377 | |
Indlån i alt | 16.040.921 | 15.011.409 | |
Balance | 19.858.998 | 18.730.226 | |
Samlet forretningsomfang | 31.250.073 | 28.582.500 | |
Antal medarbejdere (fuldtids, gennemsnit) | 546 | 533 | |
Kapitalprocent | 15,6 | 15,5 | |
Kernekapitalprocent | 12,9 | 13,0 | |
Kapitaloverdækning i pct.-point | 6,3 | 5,5 | |
Indre værdi pr. aktie, ultimo (kr.) | 159,1 | 149,7 | |
Børskurs, ultimo (kr.) | 107,0 | 98,0 |
Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 6. april 2017, kl. 16.00, i Vipperødhallen.
Med venlig hilsen
Lars Petersson Thomas Kullegaard
Administrerende direktør Formand
Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, tlf. 40 10 76 44
Investor Relations Manager Jan Justesen
Administrerende direktør Lars Petersson
Selskabsmeddelelse nr. 4/2017
Årsrapport 2016
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Sparekassen Sjælland-Fyn A/S via Globenewswire
\Hugin