Sparekassen Sjælland-Fyn A/S: Opjustering af forventningerne til 2018

Udgivet den 21-03-2018  |  kl. 08:30  |  

Selskabsmeddelelse nr. 5/2018                                   
Holbæk, den 21. marts 2018                                                                   

Opjustering af forventningerne til 2018, som følge af opskrivning af værdien af Sparekassen Sjælland-Fyns ejerandel af BI Holding A/S   

BI Holding A/S (Bankinvest-koncernen) har i dag besluttet at indføre en ny værdiansættelsesmodel, der betyder en markant opskrivning af værdien af aktierne i BI Holding A/S.

BankInvests hidtidige værdiansættelsesmodel har været lig med bogført indre værdi af egenkapital, dvs. Price/Book (P/B) multipel = 1.

BI Holding A/S har nu besluttet en model, hvor værdiansættelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag på 200 mio. kr. forøges ved at gange med en multipel på 3,5. Denne multipel er fastlagt ud fra en model, hvor der skelnes mellem forretningsomfang fra ejere (pengeinstitutter som distribuerer BankInvest-produkter) og ikke-ejere (institutionelle kunder) og ud fra en vurdering af afkastkrav og fremtidig vækst.

Ved denne multipel vil værdien af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udgøre 700 mio. kr., og der opnås en fair markedsværdi af BI Holding A/S på 810 mio. kr. (inklusiv reserver efter foreslået udbytte).

For Sparekassen Sjælland-Fyn medfører de ovennævnte forhold, at der i første kvartal 2018 sker en opskrivning af værdien af Sparekassen Sjælland-Fyns ejerandel i BI Holding A/S svarende til 35 mio. kr.

Som følge af opskrivningen af værdien af ejerandelen i BI Holding A/S opjusterer Sparekassen Sjælland-Fyn forventningerne til kursreguleringer på sektoraktier fra 30 mio. kr. til 65 mio. kr. På baggrund af primært første kvartals renteudvikling på obligationsmarkedet justeres forventningerne til kursregulering af obligationer og øvrige områder fra 0 kr. til -10 mio. kr. ved et uændret renteniveau i resten af 2018.

Samlet betyder det, at Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer forventningerne til årets resultat før skat fra intervallet 190-220 mio. kr. til intervallet 215-245 mio. kr.              

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                                          Thomas Kullegaard
Administrerende direktør                                           Formand          

Yderligere information:

Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf.  53 85 07 70
Investor Relations Manager Jan Justesen, tlf. 59 48 10 47
Administrerende direktør Lars Petersson

Selskabsmeddelelse nr. 5/2018


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Sparekassen Sjælland-Fyn A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag