Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant

Udgivet den 04-11-2024  |  kl. 17:41  |  

Demants toplinje udviklede sig lidt svagere end ventet i tredje kvartal, hvor sammenligningsgrundlaget da også var vanskeligt efter et flyvende tredje kvartal sidste år.

Høresundhedsselskabet nåede i perioden en organisk vækst på 2 pct., og den rapporterede omsætning endte på 5401 mio. kr.

Analytikerne havde inden periodemeddelelsen for tredje kvartal ventet en organisk vækst på 2,8 pct. og en omsætning på 5423 mio. kr., viser estimater indsamlet af Demant selv.

Tredje kvartal 2023 bød på en vækst på 14 pct. og en omsætning på 5207 mio. kr.

Den lidt svagere end ventede toplinje skyldtes en skuffende og negativ vækst i både engrossalget af høreapparater ud af Demant og i forretningen for diagnostiske instrumenter. Omvendt overraskede Demants detailforretning, Hearing Care, klart positivt.

- I tredje kvartal lå koncernens organiske omsætningsvækst på 2 pct. takket være de meget stærke resultater, vi har opnået i forretningsområdet Hearing Care. I Hearing Aids påvirkede stærke sammenligningstal og øget konkurrence vores resultater i negativ retning, og derudover var forretningsområderne Hearing Aids og Diagnostics påvirket af afdæmpede markeder i kvartalet, siger Søren Nielsen, der er administrerende direktør hos Demant, i meddelelsen.

Hearing Aids fik - i det eksterne salg - en organisk vækst på minus 1 pct. i kvartalet, hvor analytikerne havde ventet en positiv vækst på 0,9 pct. Diagnostics stod for en negativ vækst på 4 pct. mod en ventet positiv vækst på 2,4 pct.

Hearing Care fik en organisk vækst på 7 pct. - pænt over konsensus om 5,0 pct. i markedet.

HÅRD KONKURRENCE GØR ONDT

For høreapparatdelen var der både tale om et svært sammenligningsgrundlag, men også hård konkurrence, lyder det fra Demant selv.

- Denne vækst var påvirket af stærke sammenligningstal, idet den organiske vækst var 25 pct. i samme periode sidste år, men øget konkurrence påvirkede ligeledes væksten. Udviklingen i den gennemsnitlige salgspris (ASP) fortsatte med at være meget positiv som følge af et stærkt produkt- og kanalmiks. Denne udvikling blev dog mere end udjævnet af negativ stykvækst som følge af lavere salg til mere prisbevidste kanaler og segmenter, skriver selskabet i sin periodemeddelelse.

For Diagnostiscs peger Demant på en særligt svag udvikling i Kina, hvor der er fokus på protektionisme. Trods den negative vækst vurderer Demant dog, at selskabet har vundet markedsandele i perioden.

Den svagere end ventede udvikling har også påvirket indtjeningen negativt, vurderer Demant, som dog ser de stærke takter i Hearing Care opveje for det.

- Koncernens EBIT før særlige poster var en smule under vores forventninger som følge af ugunstige valutakurs-effekter i tredje kvartal. Når vi ser bort fra valutakursbevægelser, resulterede lavere end forventet vækst Hearing Aids og Diagnostics i lavere operationel gearing for koncernen, men de meget stærke resultater i Hearing Care samt den positive effekt på omkostningerne af de tidligere udmeldte omkostningsbesparende tiltag opvejede dette, skriver Demant.

Tabel over Demants periodemeddelelse for tredje kvartal 2024:

Mio. kr. Q3 '24: Q3 '24(e): Q3 '23: FY '24(e): FY '23: FY '25(e):
Omsætning 5401 5423 5207 22.480 21.601 24.133
- Hearing Aids (eksternt salg) 2404 2441 2430 10.137 10.036 10.720
- Hearing Care 2400 2345 2152 9805 9083 10.715
- Diagnostics 597 636 625 2538 2482 2697
Organisk vækst (%) 2 2,8 14 3,0 14 5,6
- Hearing Aids (eksternt salg) -1 0,9 25 N/A N/A N/A
- Hearing Care 7 5,0 6 N/A N/A N/A
- Diagnostics -4 2,4 6 N/A N/A N/A
EBIT FSP N/A N/A N/A 4406 4506 4824
Nettoresultat N/A N/A N/A 2294 1798 3107

(e) = gennemsnitsestimater indsamlet af Demant selv blandt op til 14 analytikere inden periodemeddelelsen.

* = der er ingen decimaler i de faktiske væksttal fra Demant - derfor er der ingen decimaler i tallene for tredje kvartal 2024, tredje kvartal 2023 og hele 2023.

Demants forventninger til 2024:

. Ved Q3 '24: Ved Q2 '24: 16/7: Ved Q1 '24: Ved FY '23:
Organisk vækst i % 2-4 2-4 2-4 4-8 4-8
EBIT FSP i mio. kr. 4300-4600 4300-4600 4300-4600 4600-5000 4600-5000

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler