Stærk vækst og finansiel performance i 2016

Udgivet den 02-02-2017  |  kl. 07:03  |  

Årsrapporten viser en stærk fremgang i koncernens driftsresultat på 119% for de fortsættende aktiviteter.

• Driftsresultatet (EBITDA) fra de fortsættende aktiviteter steg med 10,4 mia. kr. i 2016 og udgjorde 19,1 mia. kr. Wind Power fordoblede næsten indtjeningen med en stigning i EBITDA på 5,7 mia. kr. drevet af højere aktivitet fra opførelse og frasalg af havmølleparker

• Driftsresultatet (EBITDA) inklusiv Oil & Gas udgjorde 25,6 mia. kr. i 2016, hvilket var lidt højere end den seneste guidance på 24-25 mia. kr.

• Årets investeringer udgjorde 15,0 mia. kr., hvoraf størstedelen er gået til den fortsatte udbygning af havvind

• Afkast på investeret kapital (justeret ROCE) for de fortsættende aktiviteter udgjorde 24% i 2016 mod 6% i 2015

• Årets resultat fra de fortsættende aktiviteter udgjorde 12,2 mia. kr. og var dermed 11,2 mia. kr. højere end i 2015. Stigningen skyldtes primært det højere EBITDA

• Nettogælden blev reduceret med 5,7 mia. kr. og udgjorde 3,5 mia. kr. ved udgangen af 2016.

De finansielle resultater for året 2016 og fjerde kvartal 2016 kan ses i tabel i vedhæftede pdf.

Underliggende vækst forventes at fortsætte i 2017
• EBITDA for de fortsættende aktiviteter forventes at udgøre 15-17 mia. kr. i 2017, svarende til en underliggende vækst på 4-18%

• Investeringerne for 2017 forventes at udgøre 18-20 mia. kr. og reflekterer et fortsat højt investeringsniveau relateret til vores havmølleparker.

Den grønne omstilling fortsætter
• Den grønne omstilling fortsætter med opførelse af nye havmølleparker og konvertering af kraftværker til bæredygtig biomasse

• DONG Energy har sat et nyt mål om at have udfaset brugen af kul fra 2023.

Henrik Poulsen, administrerende direktør og koncernchef, siger i en kommentar til årsrapporten:
"Årets resultat for 2016 er meget tilfredsstillende. Vi leverer en underliggende vækst på 95% i driftsindtjeningen (EBITDA), drevet af markant vækst i Wind Power.

I 2016 tog vi vigtige skridt i den grønne omstilling gennem beslutningerne om at investere i yderligere tre havmølleparker, herunder Hornsea 1, der bliver verdens største. Vi afsluttede også biomasse-konverteringen af to danske kraftværker og iværksatte opførelsen af verdens første kommercielle REnescience-anlæg i Northwich i Storbritannien, der kan omdanne usorteret affald til grøn energi.

I 2017 fortsætter vi den grønne omstilling. Vi forventer at færdiggøre havmølleparken Burbo Bank Extension, biokonverteringen af Skærbækværket og REnescience-anlægget i Northwich. Og så har vi i dag meldt ud, at vi frem mod 2023 helt vil udfase kul fra vores el- og varmeproduktion.

På bundlinjen leverer vi et stærkt resultat fra de fortsættende aktiviteter på DKK 12,2 mia. kr., hvilket giver os mulighed for at indstille til generalforsamlingen, at der udbetales udbytte på i alt 2,5 mia. kr."

Tredobling af EBITDA i 4. kvartal 2016
• Driftsresultatet (EBITDA) steg med 4,4 mia. kr. og udgjorde 6,3 mia. kr. i 4. kvartal 2016. Forbedringen blev drevet af højere aktivitet fra entreprisekontrakter ved opførelse af Burbo Bank Extension, avance ved frasalg af 50% af Race Bank, et engangsbeløb fra en afsluttet genforhandling af en gaskøbskontrakt samt forbedrede marginer på engrosgassalg

• Periodens resultat fra de fortsættende aktiviteter udgjorde 3,9 mia. kr. i 4. kvartal 2016 og var dermed 4,2 mia. kr. højere end i 4. kvartal 2015. Stigningen skyldtes primært det højere EBITDA

• Periodens resultat fra de ophørende aktiviteter (Oil & Gas) udgjorde -0,5 mia. kr. i 4. kvartal 2016 mod -15,0 mia. kr. i 4. kvartal 2015, der var negativt påvirket af nedskrivninger for i alt 14,8 mia. kr. (efter skat).

DONG Energy har nået væsentlige milepæle siden aflæggelsen af delårsrapporten for de første ni måneder af 2016:
• I december afsluttede DONG Energy yderligere en genforhandling af en langsigtet, olieindekseret gaskøbskontrakt med et godt resultat. Det samlede engangsbeløb fra genforhandlinger af gaskøbskontrakter udgjorde 4,3 mia. kr. i 2016

• Den 12. december 2016 indviede DONG Energy den biomassekonverterede blok 1 på Avedøreværket. Idriftsættelsen bidrager til den grønne omstilling og er en væsentlig milepæl for DONG Energy

• Den 21. december 2016 gennemførte DONG Energy frasalget af 50% af Race Bank til Macquarie

• Den 13. januar 2017 modtog vi den endelige byggetilladelse til opførelse af Borkum Riffgrund 2.

Meet the Management 2017
I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten vil der blive afholdt 'Meet the Management 2017' for investorer og analytikere torsdag den 2. februar 2017.

Præsentationen af 'Strategic progress' og 'Financial performance' kan følges live via web cast fra kl. 11.00-13.00. Hvis du ønsker at følge præsentationerne via telefon og/eller har spørgsmål til Q&A sessionen efter 'Financial performance'-præsentation, kan du ringe ind på et af nedenstående numre og bruge pinkode 73251841#.

Danmark: +45 70 22 35 00
UK: +44 (0) 207 572 1187
USA: +1 646 722 4972

Præsentationerne kan følges live:
https://getvisualtv.dk/stream/dong-energy-cmd-2017/

Præsentationsmateriale vil være tilgængeligt før konferencen:
http://www.dongenergy.com/da/investor/præsentationer/meet-the-management-2017

Årsrapporten kan downloades på:
http://www.dongenergy.com/da/investor/finansielle-rapporter/årsrapporter

Yderligere information

Media Relations
Martin Barlebo
99 55 95 52

Investor Relations
Henrik Brünniche Lund
99 55 97 22
hebrl@dongenergy.dk

DONG Energy (NASDAQ OMX: DENERG) er en af Nordeuropas førende energikoncerner og har hovedsæde i Danmark. Omkring 6.200 ambitiøse medarbejdere udvikler, opfører og driver havmølleparker, producerer el og varme fra vores kraftværker samt handler og leverer energi til engros-, erhvervs- og privatkunder. Hertil kommer produktion af olie og gas, hvor der er påbegyndt en proces for at afhænde forretningsområdet. Den fortsættende del af koncernen har ca. 5.800 medarbejdere og omsatte i 2016 for 61 mia. kr. (EUR 8,2 mia.). Læs mere på www.dongenergy.com.

Vedhæftede filer:

02FEB_Årsrapport 2016_Koncernmeddelelse.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile
09:24 Rio Tinto og Glencore diskuterer angiveligt mulighed for at slå pjalterne sammen
09:16 Aktier/åbning: Ørsted stryger til tops - Mærsk-aktierne får baghjul
09:07 ISS sikrer sig to aftaler i 100 mio. kr.-klassen
08:58 Obligationer/åbning: Renten tager mindre dyk frem mod amerikansk industriproduktion