Stavad: Ingen ny skat på ejerboliger
København--27. juni--NetPosten--Hvis det står til skatteminister Ole Stavad (S) så bliver der ingen skat på fortjenester opnået ved salg af ejerboliger. Samtidig erkendte han, at han ikke er ubetinget tilhænger af den såkaldte progressiongrænse, der automatisk udløser en ejendomsskattestigning på 2 pct. ved vurderinger på over 2,65 mio, skriver Jyllands-Posten tirsdag.
- Jeg mener, at progressionsknækket udløser en geografisk skat, som jeg principelt er modstander af, sagde skatteministeren i går på et skatteseminar, med henvisning til at skatteforhøjelsen især udløses i områder omkring de store byer.
Han frygter dog, at en total afskaffelse af grænsen for hvornår ekstraskatten udløses, vil udløse eksplosive ejendomspriser på de dyrere huse.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›