STG/CEO: Fastholder forventning på tro om stærk årsafslutning

Udgivet den 08-11-2018  |  kl. 12:43  |  
20181108124341256_org.jpg0Niels Frederiksen har været chef i STG siden 2015.2

Forventningen om et bedre fjerde kvartal i år end sidste år har fået Scandinavian Tobacco Group (STG) til at fastholde sine finansielle målsætninger til 2018.

Det forklarer Niels Frederiksen, administrerende direktør hos cigarproducenten, efter at selskabet har gentaget forventningen om en "flad til svagt positiv" organisk omsætningsvækst og en organisk vækst i det justerede driftsoverskud før renter, skat samt af- og nedskrivninger (EBITDA) på mere end 3 pct.

Efter årets første ni måneder har STG til sammenligning haft en organisk EBITDA-vækst på 1,2 pct. og en organisk salgsvækst på 2,1 pct.

- Vi er en virksomhed, hvor man ikke skal være så super optaget af vores salg. Vi er en virksomhed, hvor man skal være mest optaget af vores indtjening og vores cash flow. Og den del fastholder vi forventningen til.

- Man kan se, at vores indtjening år til dato ligger lidt lavere, end den skal gøre for året, og det betyder, at vi i fjerde kvartal skal lykkes bedre i forhold til sidste år, og det mener vi bestemt også, at vi kan - blandt andet fordi vi sidste år havde en stor nedskrivning på en kunde i England, som vi ikke har i år, siger Niels Frederiksen.

I løbet af tredje kvartal lancerede STG programmet "Fueling the Growth". Ifølge STG-topchefen har programmet endnu ikke haft betydning for selskabet indtjening, da det blev præsenteret 23. oktober og altså ikke er meget mere end et par uger gammelt.

- Fueling the Growth er kun lige lanceret, så det har ikke nogen effekt endnu.

- Fueling the Growth har det formål, at det skal styrke vores konkurrencedygtighed, men det skal også gøre os mere omkostningseffektive. Og så har vi sagt, at det skal gøre os til den bedste integrator i industrien, siger Niels Frederiksen.

OPKØB PÅ DAGSORDENEN

Han tilføjer, at selskabet med programmet har en ambition om at konsolidere industrien via selskabsopkøb, og at det derfor kommer til at være vigtigt at være god til også at integrere de forskellige opkøb.

De fremtidige opkøb venter STG-topchefen at kunne finansiere hovedsageligt over selskabets egen drift.

- Men det er klart, at der altid kan opstå situationer med opkøb, der er så store, at vi bliver nødt til at bede aktionærerne om at spytte nogle flere penge i kassen. Men langt hovedparten forventer vi at kunne finansiere over den løbende drift, forklarer han.

Sammen med lanceringen af Fueling the Growth-programmet meddelte STG, at det ville komme til at nedlægge cirka 100-120 funktionærstillinger på tværs af koncernen, og at tiltagene ventes at få helårseffekt fra udgangen af 2021.

- I forbindelse med offentliggørelsen af strategien holdt omkring ti personer op i virksomheden. Siden da har vi arbejdet med at færdiggøre planerne for den fremtidige organisation, og de resterende omkring 100-110 personer vil der blive sat navn på inden for de kommende måneder, fortæller Niels Frederiksen.

I øjeblikket beskæftiger STG mere end 8000 medarbejdere på globalt plan.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,17%
 
14/11/18

 
1,81%
 
14/11/18

 
1,33%
 
14/11/18

 
0,93%
 
14/11/18

 
-0,09%
 
14/11/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder