Stigende forskel i bankers renter på kassekredit til private
Bankernes udlånsrenter er faldet siden november 2008 og er på det laveste niveau i mange år. Renten på privates kassekreditter, som udgør mere end 30 pct. af bankernes udlån til private, er faldet noget mindre end andre rentesatser, og der er stigende forskelle bankerne imellem.
En del af renteforskellen mellem kassekreditrenter og andre typer udlån kan afspejle, at der ikke i samme grad er stillet sikkerhed for kassekreditter som for andre lån.
Det skriver Nationalbanken.
Renten på mellemstore bankers kassekredit til private er faldet væsentligt mindre end hos de store banker. Forskellen er i dag på 1,1 procentpoint mod 0,3 procentpoint i november 2009. For kassekreditter til erhverv har forskellen været relativt stabil.Bankernes udlån til kassekredit til private lå på 155 mia. kr. i maj 2010. Kassekreditternes andel af det samlede udlån har været svagt faldende de sidste 2 år.