Storbritannien og Irland ønsker begge brexit-aftale

Udgivet den 08-10-2019  |  kl. 19:25  |  

Storbritannien og Irland er enige om, at der skal landes en aftale om brexit.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, og hans irske kollega, Leo Varadkar, talte sammen i telefon tirsdag, og her gentog de ønsket om en brexit-aftale.

Det siger en talsmand for Downing Street i London ifølge Reuters.

- Begge sider gentog kraftigt deres ønske om at nå en brexit-aftale. De håber, at de kan mødes personligt senere i denne uge, tilføjer talsmanden.

Tidligere tirsdag så det ud til, at forhandlingerne om den britiske udtræden af EU har kurs mod et sammenbrud.

EU beskylder den britiske regering for at stå stejlt og for at true europæerne.

Boris Johnson talte tirsdag morgen i telefon med den tyske forbundskansler, Angela Merkel. Og efter telefonmødet sagde en kilde i Downing Street, at det er "overordentlig usandsynligt", at der kan findes et kompromis med Storbritannien.

Ifølge den samme britiske kilde skal Merkel have sagt, at det "grundlæggende er umuligt", hvis den britiske regering ikke vil give sig i spørgsmålet om den fremtidige grænse til Irland og lade Nordirland forblive i EU's toldunion.

Storbritannien forlader EU 31. oktober mere end tre år efter, at et lille flertal ved en folkeafstemning sagde ja til brexit.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Eurozonen❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri