Storbritannien: Presset May sigter efter brexit-afstemning i uge 3

Udgivet den 17-12-2018  |  kl. 17:10  |  

Storbritanniens premierminister, Theresa May, går efter at sende den omstridte brexit-aftale med EU en tur gennem det britiske parlament i midten af januar.

Ifølge Bloomberg News lyder det nu fra premierministeren, af afstemningen vil falde i uge 3, der begynder den 14. januar. Normalt er tirsdag en god dag for den slags afstemninger, og derfor er den 15. januar et godt bud, skriver nyhedsbureauet.

I sidste uge udskød Theresa May afstemningen, der skulle have været afholdt tirsdag, i ellevte time, da hun stod til et stort nederlag. Siden har hun uden held forsøgt at hente flere indrømmelser fra EU til aftalen.

En anden folkeafstemning om selve brexit-spørgsmålet har derfor også været et tema i diskussionerne, der har delt vandene kraftigt - både internt i Mays eget parti og i oppositionen.

Men en sådan ville være forræderi mod befolkningen, der i juni 2016 stemte for at forlade EU, har premierministeren tidligere sagt.

Oppositionsleder Jeremy Corbyn fra Labour har truet med et mistillidsvotum mod Theresa May, hvis hun ikke fastsatte en ny dato for afstemningen i parlamentet - eller hvis aftalen bliver forkastet af parlamentet.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,33%
 
20:34:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder