Store huse hitter som aldrig før

Udgivet den 28-03-2018  |  kl. 06:00  |  

Foto: Boligsiden.dk

Der er sket et skifte, når det kommer til, hvor store huse danskerne ønsker at bo i. Tidligere så de fleste sig tilfredse med 100-140 kvadratmeter, men det billede har nu ændret sig.

Danskerne vil i dag have store villaer på mere end 220 kvadratmeter med plads til kontor, hobbyrum og walk-in closet.

Fra 2011 til 2017 steg antallet af solgte huse på mere end 220 kvadratmeter 99,6 procent, hvor husene på 0-100 kvadratmeter kun steg 45,3 procent i samme periode, viser en ny opgørelse fra Boligsiden.dk.

Når begge størrelser af huse oplever fremgang, skyldes det ganske enkelt, at der generelt blev solgt flere huse i 2017 end i 2011.

Så hvilken størrelse huse sælger bedst?

Her viser opgørelsen, at det uden sammenligning stadig er husene, der rummer mellem 100-140 og 140-180 kvadratmeter, der bliver solgt flest af og som udgør den største andel af det samlede salg.

Men selvom de mindre villaer stadig kan prale af at være de bedst sælgende, er andelen af solgte huse i lige netop den størrelse faldet siden 2011, hvor det kun er gået den anden vej for de store huse fra 180 kvadratmeter og op.

"Det er sket en ændring i, hvilken boligstørrelse danskerne ønsker. Det skyldes blandt andet de ændrede familieforhold, hvor mange familier er sammenbragte med dine, mine og vores børn, hvilket gør, at der er brug for mere plads at boltre sig på," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

I 2011 udgjorde husene på 0-100 kvadratmeter 6,6 procent af det samlede salg mod i 2011 at være 7,5 procent. Omvendt har villaerne på mere end 220 kvadratmeter nu en markedsandel på 9,9 procent mod 8,5 procent i 2011.

Provinsens billige kvm vinder indpas

En anden forklaring på interessen for de store huse kan være muligheden for at få mange kvadratmeter for få penge uden for storbyerne.

"Bytteforholdet mellem en ejerlejlighed i København og et hus i provinsen er blevet meget stor. Det vil sige, at hvis man flytter længere ud, kan man få betydeligt flere kvadratmeter for sine penge. Vi ser nu, at flere begyndt at vælge husene i provinsen til, eftersom prisniveauet er højt i Hovedstaden," siger Birgit Daetz.

Andel af solgte villaer 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ændring fra 11 til 17
0-100 kvadratmeter 7,8 % 7,5 % 7,6 % 7,6 % 7,3 % 7,5 % 6,6 % -1,1 pct. point
100-140 kvadratmeter 34,1 % 33,2 % 33,2 % 32,9 % 32,6 % 32,4 % 31,5 % -2,6 pct. point
140-180 kvadratmeter 34,2 % 33,9 % 34,5 % 34,7 % 34,7 % 34,3 % 35,0 % 0,8 pct. point
180-220 kvadratmeter 15,4 % 16,1 % 15,7 % 15,8 % 16,0 % 16,1 % 16,9 % 1,5 pct. point
>220 kvadratmeter 8,5 % 9,3 % 9,0 % 9,1 % 9,4 % 9,6 % 9,9 % 1,5 pct. point

 

Antal solgte villaer 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 (indtil 13/3) Ændring fra 11 til 17
0-100 kvadratmeter 1878 2006 2138 2350 2697 2855 2728 404 45,3 %
100-140 kvadratmeter 8230 8885 9293 10155 11953 12259 12952 1872 57,4 %
140-180 kvadratmeter 8268 9084 9663 10707 12722 12965 14425 2121 74,5 %
180-220 kvadratmeter 3725 4324 4407 4880 5883 6096 6966 999 87,0 %
>220 kvadratmeter 2051 2500 2528 2808 3452 3648 4093 610 99,6 %
I alt 24152 26799 28029 30900 36707 37823 41164 6006 70,4 %

(Opgørelsen dækker over solgte villaer siden 2011. Kilde: Boligsiden.dk)

 

 

Gå på opdagelse i de mange villaer på mere end 220 kvadratmeter ved at klikke her. Priserne svinger fra mellem 250.000 kroner til 68 millioner kroner, så der er noget for en hver pengepung.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023
11:37 Aktier/middag: Udsigt til høje renter giver rød start på ugen med Pandora i bunden
11:10 Norwegian dykker på børsen efter nedjustering: Svækket norsk krone rammer driften
10:15 DFDS: Fragtmængderne steg i december
10:08 Apples salg af iPhones faldt 5 pct. i fjerde kvartal