Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2024
Fastholdelse af strategien for statens udstedelser
Sigtepunktet for statens obligationsudstedelser fastholdes på 65 mia. kr. Sigtepunktet fastholdes for at understøtte et velfungerende og likvidt marked for danske statsobligationer. Fokus vil fortsat være på at udstede i de 2- og 10-årige nominelle obligationer.
Fortsat understøttelse af likviditet i statspapirmarkedet
Staten har aktivt understøttet likviditeten i statspapirmarkedet via ombytningsauktioner og opkøb. Det forventes, at staten fortsat vil opkøbe obligationer i 2. halvår af 2024.
Udstedelse under statens EMTN-program
I 2. halvår 2024 udstedes en kortfristet obligation i enten euro eller dollar under statens EMTN-program. Det er fortsat strategien, at der årligt udstedes en obligation i udenlandsk valuta. Udstedelsen bidrager til at sikre, at staten opretholder en stærk og bred markedsadgang i udenlandsk valuta.
Strategimeddelesen er tilgængelig på www.statsgæld.dk. Henvendelser kan rettes til Martin Wagner Toftdahl på telefon +45 3363 6661 eller mail: governmentdebt@nationalbanken.dk.
Vedhæftet fil
Strategi for statens låntagning i 2. halvår 2024
\Hugin