Strategic Investments sælger andel af Symmetry Administration

Udgivet den 23-11-2020  |  kl. 14:38  |  
Arkiv: Foto

Efter omkring et års ejerskab sælger Strategic Investment sin ejerandel på 20 pct. i kapitalforvaltningsvirksomheden Symmetry Administration.

Det skriver Strategic Investment i en meddelelse, der er blottet for oplysninger om handelens størrelse, da parterne er enige om ikke at oplyse transaktionsprisen.

Det fremgår dog, at salget ikke påvirker årets resultat væsentligt.

- Det har været en god rejse. Beløbet vi investerede var begrænset, men vi har opnået et godt afkast af vores investering over de 12 måneder, hvor vi har været med, siger investeringsdirektør i Strategic Investment Kim Mikkelsen.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder