Struktureret tilbagekøb af aktier i Sophus Berendsen

Udgivet den 06-12-2001  |  kl. 09:18  |  

Der er fremsat købstilbud om tilbagekøb af indtil 5.714.285 stk. A og/eller B aktier i Sophus Berendsen til kurs 175 pr. aktie fra Danske Bank med henblik på, at Sophus Berendsen efterfølgende erhverver disse aktier og gennemfører en kapitalnedsættelse, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

Tilbuddet modsvarer en kursværdi på 1 mia. kr. eller ca. 23 pct. af selskabets børsværdi.

Tidsplanen er, at der ved en ekstraordinær generalforsamling den 10. januar stilles forslag om opkøb af egne aktier for 1 mia. kr. A-aktierne vil blive nedskrevet med antallet at tilbagekøbte A-aktier og B-aktiekapitalen med de tilbagekøbte B-aktier. Hvorfor fordelingen efter tilbagekøbet kan afvige fra de nuværende aktieklasser.

Købstilbuddet er gældende fra den 6. december 2001 til den 3. januar 2002 kl. 16.00. Inden da skal acceptblanketten være udfyldt med det antal aktier, der ønskes solgt og indleveret til den danske bank. Indtil nedsættelsen er besluttet på generalforsamlingen den 10 januar har sælger stemmeret på aktierne.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder