Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 08:40  |  
Aktie tabel

Brugen af GLP-1-fedmemedicin som Novo Nordisks Wegovy og rivalen Eli Lillys Zepbound undertrykker ikke kun appetitten, men hjælper formentlig også med at bremse alkoholisme og andre former for afhængighed.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til et nyt stort studie udgivet i tidsskriftet Nature Medicine, som har fulgt 216.000 diabetiske amerikanske veteraner i op til fem år.

Her er der blevet klarlagt en række hidtil uafdækkede fordele i brugen af GLP-1-fedmemedicin, som inkluderer en lavere risiko for alkohol-, cannabis-, opioid- og stimulansafhængighed samt neurokognitive lidelser som Alzheimers og demens.

Samtidig peger studiet også på en række risici forbundet med fedmemedicinen. Her er der tale om øget risiko for akut pancreatitis, lavt blodtryk, besvimelse, gigtlidelser og nyresten.

- Disse lægemidler hjælper os med at afdække de virkelige årsager til fedme. Effektiv behandling af fedme kræver medicin, der adresserer den grundlæggende årsag: afhængighedsskabende adfærd over for mad, lyder det fra medforfatteren Ziyad Al-Aly, direktør for Clinical Epidemiology Center ved Veterans Affairs St., ifølge Bloomberg News.

- Det kan forklare, hvorfor GLP-1 har været en så spektakulær succes som lægemidler mod fedme, mens mange tidligere behandlinger, der ikke var rettet mod afhængighedsvejen, har fejlet stort, siger Ziyad Al-Aly videre.

Der har tidligere været bekymringer om, at fedmemedicinen samtidig giver øget risiko for selvmordstanker, men det nye studie har ikke fundet nogen kausal sammenhæng og peger tværtimod på, at medicinen kan have antidepressiv effekt. Yderligere kliniske studier er nødvendige for at vurdere effekten på mental sundhed, lyder det.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning